I lejlighedskigningens tegn…

Tiden går jo, og vi kan jo ikke blive ved med at bo på hotel for evigt, og derfor blev ugen efter tur til San Francisco brugt på at lede efter lejlighed. Jeg husker tydeligt frustrationerne over at lede efter lejlighed dengang jeg var et halvt år i Australien, og man vil jo gerne bo et sted man bliver glad for, hvor der sker noget, hvor der ikke er for meget larm. Ja der er faktisk mange ting man gerne vil have skal falde sammen. Det var nok også derfor vi boede i den samme lejlighed i 7 år i Aalborg, det var jo så ganske fin en lejlighed, gode naboer og sådan. Men en ny lejlighed skal der altså til. Derudover var der én der havde nævnt overfor Mikael at halvdelen var fake, så han var ret skeptisk hver gang jeg fandt noget, der lød bare nogenlunde tilforladeligt!

Om søndagen da vi smed Kristoffer af, var vi inde og se hvordan han boede og hvad man ligesom kunne få for pengene. Han bor i sådan et lejlighedkompleks, hvor der er tilknyttet pool og fitnesscenter. Det var rigtig fint, men hvis jeg skal være arbejdsløs et stykke tid endnu, var det nok lidt for roligt der hvor han bor. Han opfordrede os til at besøge en af Mikaels kollegaer, der bor i noget nybyggeri i San Jose, men stadig forholdsvis tæt på Mikaels arbejde. Ham tog vi så ud til mandag aften, igen for lige at sonderer terrænet. Han bor i det der hedder “Crescent Village” – og man kan tage et lille kig her, hvis man har lyst. Behzat som bor der viste os gladeligt rundt (igen, det er det med at folk er så skide rare altså!). Det var et kæmpe byggeri, og det han var flyttet ind i var splinternyt. Det var faktisk en helt lille luksus landsby med egen starbuck, pizzeria og bar, to motionscenter med forskellige hold, løberute rundt om søen, to tennisbaner, hundepark, legeplads, en pool og jacuzzi tilknyttet hver blok, parkering i aflukket kælder, vinsmagning, køkkenkursus, billard – altså faktisk alt. The American Dream om man vil. Fordi det er helt nyt og meget står tomt, havde de også virkelig gode tilbud, billig december måned, gratis husleje et stykke tid osv. (Fik jeg nævnt wall in closet, tørretumbler og vaskemaskine?) Ret idyllisk, ret lækkert, ret meget i Sisses smag! MEN, der er jo altid et men, der lugtede lidt. I ved sådan en lidt skarp luft af svovl eller æggeprut. Og Behzat sagde at den dag vi var der var det ikke slemt. Problemet er at der ligger en losseplads ikke ret langt derfra ude i vandet, og når vinden kommer ‘rigtigt’ lugter det som en lossplads. Behzat havde i hvert fald problemer med at sidde ude om aftenen. Derudover oplevede han en dag at alarmen gik 5 gange mellem klokken 4 og 6 om natten – det falder bestemt ikke i Sisses smag. Han havde også prøvet at blive irettesat af en vagt klokken 22.00 fordi han snakkede med sin kone over skype, stille og roligt – men der skal være ro klokken 22, bum! (lille sidebemærkning, han er fra Iran, han kone arbejder i Australien, nærmere betegnet Melbourne, endnu mere lokaliseret St. Kilda  – hvor de også blev gift for nogle år siden! Ork hvor er verden altså underlig skruet sammen en gang imellem  🙂 – jeg boede i St. Kilda i sin tid.)

Der var simpelthen for mange minusser ved stedet, og selvom det ligger okay ville det stadig være en lang cykeltur for Mikael hver dag. Vi besluttede os derfor ikke at sige jatak til dette stinkende paradis på jord. Der er naturligvis også andre steder ligesom dette, men det er desværre lige dyrt nok til vores budget, hvis vi også vil have mulighed for at hygge os i weekenderne.  Boligjagten fortsætter altså…

Onsdag var vi ude at se på en toværelses, det var sådan lidt nja, okay ikke noget særligt. Det samme var jeg torsdag, igen upersonligt, kedeligt, trist. Fredag tog Mikael tidligt fri fra arbejde, fordi der var åbent hus på et lejlighed vi havde kigget på, og så ringede vi lidt rundt og fik andre aftaler i hus. Det første vi så var sådan okay lækkert, meget amerikansk med pool i midten, og ellers svalegange rundt. Det kunne godt gå an, men var lidt dyrt i forhold til hvad man egentlig fik. Derefter tog vi ud og så på den vi havde planlagt i god tid. Jeg var ret skeptisk, jeg synes det lød dyrt, der var ikke rigtig blevet taget nogle billeder  – og det er jo altid en smule mistænksomt ikke. I det sekund vi trådte ind i døren tror jeg vi begge var ret solgt. Det er det eneste sted, hvor det har været hyggeligt, og ikke bare gennemsnittligt og magen til alt det andet. Det var dog en smule underlig at gå rundt sammen med tre andre par, som man jo ikke ved hvad tænker. Vi havde faktisk udfyldt sådan en ansøgningsform hjemmefra, og med lidt snilde kom vi så først i køen til lejligheden. Den har dog nogle mangler, såsom luksus i form af pool, tørretumbler og vaskemaskine i lejligheden og ej heller en altan. Derudover er der ikke rigtig noget græs, hvor man kan smide sig en sommerdag (og også en bette tæppetisser ved siden af, som jeg dog håber ikke gør alt for meget!). Det er til gengæld en treværelses lejlighed, med OPVASKEMASKINE, stort køkken med hele 5 kogeplader, flot ny gulv og MEGA meget skabsplads – det er ikke rigtig et walk-in-closet, men det er tilgengæld rigtig tæt på. Det største plus er beliggenheden. Den ligger i gå afstand til en masse spisesteder og barer, gå afstand til et hyggeligt farmers market hver søndag og gå afstand til toget, der kan få os til San Francisco på 40 minutter (hvis jeg nu ender med at få job i storbyen:)). Plus Mikael kan cykle på job på 15 minutter.

Til sammenligning kørte vi ud og så på endnu et lejlighedkompleks med pool og hele svineriet (dog slet ikke så fancy som Crescent Village), men det var bare dyrt og upersonligt. Vi besluttede os for at holde ved den hyggelige lejlighed, hvor vi har god beliggenhed. Og mandagen efter mødtes vi med vores virkelig søde landlord Lisa, der gav kaffe og fortalte om hvem der boede i lejligheden. Vi fik hende også til at fortælle de nuværende lejere at de gerne måtte lade ting stå, da vi intet har! – så vi er spændt på at se hvad der gemmer sig når vi dukker op:) den 30. oktober flytter vi, og hold da helt op hvor vi glæder os!!

Lidt billeder, der har meget lidt med lejligheder at gøre:)