Fra lagerrum til Tokyo

For en håndfuld måneder siden fik vi godkendt vores 40 dage lange eventyr. Turen starter i Japan og slutter på Filippinerne.

Efter planlægningen så småt begyndte, fik vi den fremragende idé, at vi kunne flytte ud af vores hus inden rejsen, også finde et nyt i San Francisco når vi kommer tilbage.

Vi har længe snakket om, at vi gerne ville prøve at bo i selve San Francisco, så det ville jo være en oplagt mulighed for at spare halvanden måneds husleje.

Det var måske ikke helt gennemtænkt. I hvert fald skulle det vise sig at være noget hårdere end vi havde regnet med.

De sidste 3 uger inden afrejse har være fuldt booket med job og at pakke huset ned i kasser. Dem, der kender os ved, at det skulle blive til mange kasser! Og vi var fuldt booket lige til der sidste.

Dagens program for fredag den 22. november

7:00 – Mikael på arbejde / Sisse rengøre resten af huset

15:45 – Gennemgå huset med udlejer

17:30 – Mikael tilbage på job for at aflevere de sidste detaljer til kollegaerne / Sisse indtager dagens første måltid.

19:30 – Tilbage til huset for at hente bagagen, og det sidste læs gods til lagerrummet.

20:15 – For første gang prøve om bilen kunne gå i garagen.

20:40 – På bedste tetrismanér får de sidste ting til at være i lagerrummet.

21:00 – Lukke og låse lagerrummet.

21:45 – Parker bilen i lufthavnen, så Tobias kan hente den senere.

22:30 – Check-in og bagage-drop.

22:50 – Aftensmad i lufthavnen før de sidste restauranter lukker.

23:40 – Klar til at boarde ved gaten – fly 2 timer forsinket.

01:50 – Endelig i flyet, klar til rejse.

Det var vemodigt at skulle sige farvel til huset vi har nydt at bo i, de sidste 3 år. Og haft så mange gode stunder med venner.

Det viste sig at det travle program de sidste par uger var den perfekte forberedelse på kunne sove 8-9 timer i et flysæde.

Selvom flyet først lettede to timer senere end planlagt, lykkedes det os at nå Tokyo kun to timer senere end forventet.

Nu er vi klar til at udforske hvad Japan kan.

では、また。