Sisse Leegaard Besøg, Brætspil, Dagligdag, Dyreliv, San Francisco, Shopping, Sjove mennesker, Smuktur, Udflugt, USA

Glemt…

Ja, nu er det et halvt års tid siden vi igen landede i USA, og tiden går som altid lynende hurtig. Vi har allerede være på ture rundt omkring, Oregeon og Washington for Thanksgiving, Mexico i julen (med vanvittig influenca – skod, skod, skod!), i San Diego for at fejre undertegnede, i Santa Cruz for at spise yndlingsis, i San Francisco for at spise yndlingsis og så har jeg lige været på endnu en asientur med Tina til Vietnam. Jow jow, vi keder os som altid aldrig:)

Men HOLD nu op, hvor var der mange ting vi havde glemt ved USA – eller måske haft et fint lille filter henover, i hvert fald de negative ting. Her er et lille uddrag af “det havde jeg HELT glemt…”:

HVOR mange sko der gemte sig ude i vores deportrum – nej jeg tæller dem ikke, og egentlig bare hvor mange ting vi havde der ude. Vi har heldigvis fået smidt en del ud.
Hvor upraktisk det er at cykle – eller gå. Med mindre du er ude i naturen ER vejene bare bygget til biler. Det tager SÅ lang tid at krydse et kryds på pusselankerne. Mikael er dog sej og hapser ofte cyklen på arbejde.
Hvor mange forskellige (usunde) morgenmadsprodukter der findes i supermarkedet.
Hvor billigt ting og tøj kan anskaffes, og hvor ofte der er “køb 2 få 2 gratis”-tilbud. Vi mangler ikke noget, så vi altså, i ved, forsøger ligesom at holde afstand, altså kun købe det vi virkelig mangler, men altså nogle gange så, ja i ved.
Hvor smuk både solopgang, solnedgang og tågen er fra Sarah og Tobias’ lejlighed i SF
Hvor mange biler der er, over det hele, og kan (over)fylde de mangesporede motorveje HVER eftermiddag. Det for mig noget af en kontrast at cykle (blive kørt af mor) til håndbold i Hørdum på små veje, til at køre på 3 foreskellige motorveje og gerne 5 spor for at komme ud og drible lidt. Kontrasten til det Irske er også kæmpe stor, og altså ikke kun fordi vi køre i den modsatte sige igen.
At toiletterne alle steder ligesom har et hul mellem dør og væg, så man kan kigge ud – og så kan folk jo altså også kigge ind. Er for underligt altså!
Solenedgangen! Solnedgangen ved hangar 1 med bjerge i baggrunden er svær at slå, og farverne er vanvittige. At bo i en dal er bestemt ikke dumt.
Hvor travlt her er, hvordan folk altid bevæger sig som om de skal noget lige om lidt. Videre, videre, videre. Du når ikke engang at tykke af munden førend din regning står på bordet. Måske et miks mellem Irland og USA kunne være en løsning…
“Everything is biggere in the US” – jeps jeg havde glemt at man ikke bestiller en stor juice, og at man deler en omgang medium pommes. Det er tosset!
Hvor koldt her bliver fordi bygningerne ikke er lækre, isolerede murstenshuse. Ak og ve, hvis det så er varmt, så skrues der op for AirCon.
Hvor mange brætspil vi har når de bliver samlet fra både Irland, Danmark og USA. Vi må vidst hellere får startet en klub – eller komme i behandling.
Hvor meget tid jeg brugte med Strittegitte – hun er savnet, hver dag!
Hvor meget mad, der kan købes i mundrette og serveringsklare stykker.
At jeg ikke behøver at hoppe som en sindsssyg hver gang det pusler i busken, det ER bare egern.
Hvor rigt et området Silicon Valley er. Det er nu stort set umuligt at købe et hus i et nogenlunde kvarter til under 10 millioner, og du byder gerne 1-2 millioner over prisen for at have bare en nogenlunde chance for at kunne købe det. Ja, sååå vi køber ikke noget hus:-)
Mest af alt havde jeg glemt HVOR smukt her er, og hvor gigantisk naturen er her. Vi kan køre 4 timer i hver retning og opleve noget vidt forskelligt. Stå på ski, plukke jordbær, surfe, hike eller svømme. Det er dér gevinsten ligger – også selvom savnet til alle jer derhjemme er stort.