På gensyn Europa
EDIT: Jeg skrev det her indlæg i starten af november, jeg skulle bare liiiiige finde billeder. Jeg har det lidt svært med at bloggen ikke er kronologisk, men nu bliver det sådan her. Så må vi se hvornår den bliver opdateret igen 🙂
Vi er tilbage, tilbage i Guds eget land, tilbage i Californien og tilbage i Mountain View.
Der er sket MEGET siden sidste blog, både her i CA, i Danmark og i Irland. Jeg nåede faktisk slet ikke at blive færdig med at skrive om Californien inden vi kom herfra. Tiden gik pludselig stærkt, og det har den sådan set gjort lige siden.
Bum bum, der er masser at fortælle og bloggen blev egentlig ikke bevidst lukket ned da vi flyttede til Irland sidste år i maj. Jeg havde nok bare egentlig troet at Irland for mig ville betyde et trist, regnfuldt år på sofaen mens Mikael tog på arbejde og vi i samarbejde talte dagene ned til vi igen kunne rejse til Californien. Det ville selvfølgelig have givet rigeligt med tid foran computeren, men nok nogle ret deprimerende post. Tiden i Irland skulle vise sig at være alt andet end kedeligt og langsommelig. Vi fik en dejlig lejlighed, jeg nåede faktisk ikke at bo i Irland førend jeg havde fået et job og wow Irland er jo fantastisk smuk.
Så gik tiden uden ret mange tanker skænket til smuktur.dk. Selvom der var vanvittigt mange smukke ture, og smukke besøg hjemmefra. Arbejdet var et sand slaraffenland af gode mennesker som både var underholdende på arbejde og udenfor arbejde. Det var fantasktisk at alle ens venner igen var samlet på en radius af 5 km, og ikke som her hvor 50 km ikke engang er dækkende. Der var SÅ mange gode øl der blev drukket, ciders der blev smagt på og vidunderlige madretter der blev indtaget – både hjemme og på testaurant. Ja jeg overdriver ikke Cork havde en masse lækkerier der kom fuldstændig bag på os. Selv hverdagen var god. Primært bestod den af en ret hård cykeltur op af bakken (en bakke der var knap så høj som himmelbjerget – giver gode lår kan jeg sige) til Apple i følgeskab med Mikael, alt for lækker morgenmad i Café Macs (giver ikke gode lår kan jeg sige) arbejde, frokost med søde kollegaer, og så cykelturen ned af bakken. Nogle dage drivevåde og forblæste, andre dage med sol i hovedet men alle dage med forundrede blikke fra kollegaer, der simpelthen ikke kunne forstå at man kunne cykle på arbejde hver dag. Jow jow jernhesten blev luftet og med rygende billister og meget, meget smalle veje, er jeg egentlig ret forundret over at vi overlevede det 🙂
Ja vi havde travlt, kørte land og rige rundt i venstre side af vejen i weekenderne og fik også besøgt både Danmark, England, Skotland, Nordirland, USA og Colombia – jeg endda også Holland og Malaysia i løbet af de 14 måneder vi var i Irland. Vi var også heldige at have periode med besøgende, og TAK til alle jer der to skod-flyveturen til Cork. Dobbelttak til Annika og Erik der to turen to gange! Det var skide hyggeligt at vise jer alle rundt i vores irske omgivelser. Så ja bloggen blev lagt på hylden. Men nu åbner jeg den forsigtigt igen, det har jeg vidst lovet Annika, og set i bakspejlet er det rart at få skrevet tingene ned, så husker man dem bedre (det er egentlig mest for Mikaels skyld, han kan ikke huske hvad vi fik at spise igår!)
Det var FANTASTISK at være tilbage i Europa, og jeg havde slet ikke forventet at jeg ville sidde med en klump i halsen da vi kørte ud til Cork Airport en sidste gang, og fik de sidste “thanks, love” og “you’r grand” smidt i nakken. Vi har snakket meget om at da vi forlod Danmark for at flytte herover i runde 1, forlod vi livet som studerende, arbejdsløs og Aalborg. Der skulle nye boller på suppen og med gode jobs og nye oplevelser, var USA bare det pusterum vi virkelig have brug for. Måske en tur over Storebælt dengang kunne have gjort det samme, det er ikke til at sige. Vi blev virkelig positivt overraskede over hvor dejligt, det var at være i Europa når man ikke bare sad med hovedet i bøgerne eller fanget i et uforståeligt dagpengesystem. Vi vil i hvert fald ikke sige “vi flytter aldrig tilbage til Europa” 🙂 (Især efter gårdagens valg ved man jo aldrig hvad der sker!) Det mest fantastiske ved at være tilbage i Europa var at man kunne deltage i både fødselsdage, bryllupper, barnedåbe, sommerhusture og jul. Der må man sige at USA ligger ret skidt ifht. Thy.
Nu skal det ikke lyde som om det ikke er fedt at være hjemme i California igen, sige hej til en masse dejlige og rare mennesker som vi har savnet. Igen blevet indhyllet i flowet, naturen og menneskerne her.
Jeg planlægger et “jeg havde helt glemt” indlæg inden alt for længe, nu for vi at se hvornår det bliver for både en thanksgiving tur ud i det blå og forhåbentlig en juletur sydpå lure lige om hjørnet 🙂
Pas på hinanden.
Lidt billeder fra det Irske:
Seneste kommentarer