Smukkere september
8. september
Nors er stadig i San Francisco, og mandag morgen stod den på morgenmad her hos os. Selvom vi allerede havde besøgt den røde bro og kørt igennem San Francisco, er det jo ikke helt nok indtryk af SF, og derfor gik turen igen nord på. Jeg blev hjemme og passede på lejligheden, mens Mikael tog på arbejde og Ole og Dorte skulle ind og se hvad SF havde at byde på. Så vidt jeg er blevet informeret spiste de frokost sammen inde i byen, inden Ole og Dorte igen blevet sluppet løs i nogle timer inden de i samlet flok kom tilbage til Mountain View. Aftensmaden var vidst nok et stykke kød på grillen, meeen den er ikke verficeret. Det lød til at de havde haft en dejlig dag, mens jeg havde fået ordnet en masse småsager herhjemme. Ja desværre står tiden ikke stille når man har gæster, selvom det kunne være lidt rart engang imellem 🙂
9. september
Mikael tog med Ole og Dorte til SF om tirsdagen igen, mens jeg fik lov at hygge mig på arbejde. Så vidt jeg fik refereret havde de en rigtig hyggelig dag i San Francisco omend Dorte havde en smuuuule ond i både ben og fusser, efter de havde gået rigtig meget op og ned af de stejle, stejle bakker. De startede med at hilse på søløverne ved Pier 39, og oplevede den altid hyggelig stemning, der lever i fred og fordragelighed med mågerne. De kørte herefter med Cable Car efter Mikael først havde slæbt dem op af bakken for at se Lombard Street, hvor planen var at tage en sporvogn deroppe fra, men da der var meget, meget lang kø (Ja turister er ret glade for SF om efteråret, fordi er der vejret er bedst:)), besluttede de at gå heeeele vejen ned af den bakke de lige var kommet fra. Til deres store overraskelse var køen her om muligt endnu længere, så staklerne vendte endnu engang om og gik hele vejen tilbage til Lombard Street, hvor lidt tålmodighed gav dem en plads i de populære vogne. Som rigtig Thybo skal man have Value for Money (Ja det skidt koster 6,5 dollar uagtet, hvor kort eller langt man kører med den! Det er crazy!), så de tog naturligvis med hele vejen til endestationen ved Powell Street. Jeg ved faktisk ikke helt hvor meget mere de nåede at se, da fortællingen om den alt for lange travetur var mest beskrivende da vi mødtes igen i Mountain View, men jeg er ikke i tvivl om at det havde været endnu en god dag:) Dagen blevet trumfet af at Ole, Dorte og Mikael fik pizza til aftensmad, hvor bestillingssystemet herover er en smule mere fiks end de lokale derhjemme, og det gjorde oplevelsen af pizza langt bedre. Har du selv lyst til at tjekke det ud, kan I jo altid bestille en suprise pizza til Mikael og jeg her, hvis i er blevet så nysgerrige at i selv skal prøve det 🙂 Jeg selv var efter arbejde smuttet ud og kigge på brudekjole til Strittegitte og besøgte Hooters, hvor vi spiste os mætte i All You Can Eat Hot Wings – alle kommende brude elsker Hooters, de vil bare ikke indrømme det!
10. september
Da vi skulle på Mini-fødselsdags-roadtrip tog jeg en halv dag på arbejde, mens Mikael blev hjemme og arbejdede indtil vi skulle afsted. Han nåede dog også at køre med Ole tilbage til San Jose lufthavnen, hvor deres første lejebil skulle ombyttes, pga. at lygterne lyste alt for højt (tror jeg nok!). Det var efter sigende en meget, meget gladere Ole der forlod luthavnen da hans oprindelig lejebil var denne her Mitsubishi Outlander, og retur kom dette monster Chervolet Suburban. Ja Audiens potens kunne godt pakke sammen, ifht. dette sorte udyr. Dorte og Ole brugte eftermiddagen på en tur i fængsel ved det berømte Alcatraz.
Da jeg kom hjem fra arbejde kørte Mikael og jeg til South Lake Tahoe, hvor vi havde lejet en lille træhytte. Vi skulle bruge et par dage i. Det var en rigtig sommerhushytte, og da vi endelig nåede frem hen ad aftenen var vi meget tilfredste med vores lille midlertidige bolig.
11. september
Ole og Dorte kørte imod Yosemite om torsdagen, og hvor meget de faktisk nåede at se, er jeg faktisk ikke helt sikker på. Men jeg er ret sikker på at de ikke er blevet skuffet, for hvis der er noget Yosemite gør så er det at skuffe. Hvis man nogensinde kommer til Californien er det helt sikkert et must!
Torsdagen startede med at jeg for vild i skoven på en kort løbetur, jaja stedsans og træer er jo en dårlig kombi, hvis man ikke er spejder. Resten af dagen blev brugt på at ligge på terassen og nyde solen og læser bøger, mens den altid dygtige Mikael arbejdede. Vi spiste lækkert frokost og der blevet også tid til en smulle eftermiddagshygge med brætspil og stening. Det var virkelig skønt at være i stille omgivelser og væk fra lejlighedslivet. Om aftenen grillede vi en bøf og fik hjemmelavet burger, det var slet ikke ringe at spise lidt hjemmelavet snask. Ja torsdag var meget lidt spændende, set fra et oplevelses synspunkt, men dejlig hyggelig og afslappende.
Årest vigtigste dag…
Første gang jeg skulle fejre fødselsdag væk fra Danmark, og det skulle holdes helt efter mit hovedet. Mikael lavde pandekager til morgenmad og havde dækket op på terassen med boblende mimosaer, æg og morgebrød. Lidt gaver havde også sneget sig ind på bordet, og det var et glædeligt gensyn. Både mine forældre og Sisse havde været ude i så god tid at pakken var nået frem til tiden. Så danske æggebærger, teak træs oplukker haj og nye solbriller var jeg så heldig at blive indehaver af. Plus pålægschokolade og lakridser gemte der sig i pæn indpakning. Selvom det var en lækker morgenmad og Mikael havde gjort meget for at gøre det hyggeligt, ville jeg have givet en halvbrækket arm for en (fryse)rundstykker, men jaja de 25 grader gjorde det svært ikke at være i godt humør. (Ham der skulle rode af bordet glemte også undertegnedes nye pålægschokolade ude i solen i nogle timer, så pludselig havde vi et KÆMPE stykke – bare rolig, det blev spist!)
Jeg tæskede bagefter Mikael i et par brætspil (sådan husker jeg det i hvert fald!), og hyggede med snacks. Herefter kørte vi ned til søen for at få en dukkert, og ihh hvor blev jeg igen gladelig overrasket over hvor fantastisk vandet er her i Tahoe. Det er så vanvittigt frisk og klart. Dage går stærkt og vi fik handlet is, hvide russere og bestilt sushi, så vi var klar til at have en hyggelig aften. Bedst som vi sad og ventede på sushien ringede Dorte op, de havde haft en lidt lang dag, og havde siddet en masse i kø pga. ildebrand omkring Yosemite. Rigtig skod altså. Det blevet ikke rigtig bedre af at da de nåede frem til hotellet fik de at vide at de havde ringet og afbestilt værelset fordi de ikke ville kunne nå frem pga. ildebrand!! Ja hverken vi eller dem havde ringet, så det måtte jo være en fejl, men nu var hotellet altså fuldt booket. Vi forsøgte at ringe til Hotels.com, men med ringe succes, og gode råd var dyre. Ole og Dorte var på daværende tidspunkt et par gode timers kørsel fra Yosemite, og klokken var efterhånden mange. Ole og Dorte var dog ganske effektive, og ringe kort tid efter tilbage at Hotelfatter havde skaffet dem en campingvogn og nogle morgenmadsbilleter, så de skulle nok klare sig til den efterfølgende dag.
Åhh hvor var jeg ked af at de skulle sove i en skod mini, beskidt, rådden campingvogn, men trøstede mig dog med at de jo er professionelle udi campingslivet, og dens impulsive udfordringer.
13. september
Lørdag, og Ole og Dorte skulle komme frem til hytten, og jeg glædede mig uendelig meget til at se Oles nye autobil! Jeg forventede to radbrækkede personer der mødte op, efter at have sovet i campingvogn. Efter et år kan jeg simpelthen ikke forstå at jeg stadig ikke har forstået at ordet campingvogn i USA og Danmark absolut ikke dækker over den samme genstand, ligesom lille sodavand ikke er den samme mængde. Ole og Dorte havde naturligvis sovet i en luksuscamper, med både badekar og det hele, så den eneste klage der var, var at det var pisse koldt. Den gratis morgenmad havde vidst også været et hit, så det var jo slet ikke så slemt 🙂
Vi kørte ned og fik en sandwich to go i den kæmpe store vogn, og kørte herefter rundt om søen for at få kigget lidt på den gode udsigt. Der var rigtig mange der underlig nok også nødt lørdagen i Tahoe, så det var ret svært at få en parkeringsplads nogle som helst steder, så vi fik ikke gået så langt, men nødt til gengæld vores sandwich med en meget god udsigt. Herefter kørte vi hjem og skifte til badetøj, for Ole og Dorte skulle naturligvis også dyppes. Endnu en dejlig svømmetur, hvor Ole fik pralet (og med god grund) med sine stærke armmuskler, og vi andre bare nødt at slappe lidt af.
Om aftenen grillede vi et lækkert stykke kød, og drak noget rødvin. Jeg fik flere gaver af Ole og Dorte, og en pakke fra Palle som var kommet den dag vi kørte. Flotte guldøreringe, H2O sandaler, Se&Hør sladder hjemmefra, en bog med pressebilleder og tegninger fra nevøen. Jae jeg er en heldig pige.(Og siden fik jeg også tilsendt Amazon gavekort, øreringe, hjemmelavet brødkurv og en hilsen fra Mikaels Farmor – gavekort og hilsen blevet investeret i en ny kikkert!)
Endnu en dejlig dag i Tahoe, og efter et par glas rødvin var vi alle også klar til at krybe til køjs.
14. september
Så er freden forbi, og vi vendte snuden tilbage mod Mountain View. Et lille stop ved et lokalt loppemarked ved Tahoe, som dog primært var lokalt bras, og vi var faktisk færdig førend Mikael var tilbage med nytanket bil (jeg havde dog nået liiiige at hive et par dåser hjem :)) Jeg fik den brilliante idé at vi kunne køre forbi Vaccaville på vej tilbage, hvor Jesper og Erik i sin tid købte sig fattige i Nike og Vans. Jeg er ikke sikker på Ole var lige så begejstret for min idé. Vi kørte i hver vores bil, og solen skulle nydes så kalechen kom ned, så vi kunne få vind i håret. Det er dog begrænset, hvor meget vind der suser forbi når man holder meget i kø, men derimod er det en optimal måde at blive solskoldet på i hovedbunden og på skulderen. Bare til info! Vi fik shoppet en smule, og jeg fik naturligvis købt nogle nye sko (i flertal!), og der blevet købt et par gaver med hjem til Thy. Vi var dog alle en smule trætte, og ville nok gerne have overstået de sidste 1½ time hjem, så vi kørte forholdsvis hurtigt (i min optik – hæ) fra Vaccaville og nåede endelig til Mountain View. Vi synes at Ole og Dorte havde til gode at prøve en ordenlig Junk Burger, så vi tog på In-n-Out til aftensmad, og det var som altid en succes 🙂 Det var en helt fantatisk Fødselsdagsweekend, og jeg håber Ole og Dorte også nødt at drøne rundt i deres nye bil og opleve Yosemite.
15. september
Mandag er som altid brutal, og både Mikael og jeg måtte se os slået af hverdagen og drage på arbejde. Mikael havde skrevet en laaang liste over sjove butikker og sager i området, og det var bare at indtaste adressen og sætte bilen i D, så skulle Ole og Dorte nok få dagen til at gå. Der kom dog også et par poser mere i kufferten 🙂 Da vi kom hjem fra arbejde kørte vi ud for at handle ind til noget aftensmad, og jeg fik endda lov at køre kæmpe dytten hjem, hvilket jeg var ret begejstret for, især fordi jeg ikke fik lavet nogle ridser eller kørte en cykel ned med min overdimmensionerede bag!
16. september
Det er altid en smule svært at beslutte hvad man skal lave den sidste dag, når man har gæster, mest fordi det er meget forskelligt hvad folk har lyst til. Vi blev enige om at køre til Half Moon Bay, hvor Mikael og jeg aldrig har været, men som min danske kollega, der bor der har snakket rigtig pænt om. Vi kørte derud så vi kunne få en rigtig god, amerikansk morgenmad, hvilket også var rigtig lækkert. Half Moon Bay er en lille hyggelig strandby som ligger imellem San Franciso og Santa Cruz helt ned til vandet, og er nok bedst kendt for kæmpebølgen Maverick, som er et verdenskendt surfsted, fordi bølgerne bliver sindssyg høje. Efter morgenmaden kørte vi ned og kiggede på surfere med min nye kikkert, og det er jo som altid virkelig interessant at se hvordan det minibræt bliver kastet rundt i bølgerne. Vi kørte derefter en tur op og kiggede i bymidten, som dog var en smule død sådan en tirsdag. Med kuffertpakning i baghovedet, kørte vi hjem igen til Mountain View, hvor der blevet vejet og målt kufferter.
Om aftenen tog vi på et BBQ sted Henry’s World Famous Hi-Life i San Jose, som har været med i et eller andet mad program: Man vs. Food. Ja jeg er jo tosset med steaks og ribs, så det var et festmåltid uden lige 🙂 Derefter var der en meget tårevædet afsked i lufthavnen, hvor vores nye Dyt skulle retuneres, og vi måtte alle fire foldes sammen i Audien (den virkede dog opløftet, nu hvor “lillebror” ikke længere tog alt opmærksomheden!)
En sidste øl ved køkkenbordet inden der blevet sagt godnat.
17. september
2 uger går stærkt, og det er altid en rigtig øv fornemmelse at skulle smide folk af i lufthavnen. Specielt fordi der ikke er det hyggelig “kys og kør” system som der er i Aalborg, hvor man lige kan sige ordentlig farvel til folk. Her smider man næsten folk ud i farten fordi en emsig vagt bliver ved med at svinge med sin “fortsæt med at køre”-slikkepind. Ja så jeg tog den nemme udvej og smuttede på arbejde i stedet! Så det blevet farvel i Mountain View, med et på gensyn naturligvis. Mikael var så sød at køre op og parkerer bilen denne gang, fordi der var en smule problemer med at tjekke ind pga. aflyste fly. De fik dog tjekket ind, og sagt farvel, og landede efter et enkelt told-tjek helskinnde i det Nordjyske.
Det var rigtig dejligt at få lov at vise CA frem til Mikaels forældre.. Jeg synes nu også vi nåede enormt meget på de 14 dage, og vi var vidst alle godt trætte de efterfølgende dage. Dog kørte vi dem ikke helt i sænk, for hvis Mikaels og min adresse forsatte hedder CA om nogle år, er vi blevet advaret om endnu et besøg 🙂
Lidt billeder af den sidste uges tid fra Nors-folkets besøg – vi har desværre ikke Ole og Dortes, så der er desværre ikke så mange.
Seneste kommentarer