Smukke September

Mentioned in this post
  1. San Francisco International Airport
    Attraction in San Francisco California

    San Francisco California
    (800) 435-9736
    http://flysfo.com
  2. 1625 Charleston Rd
    Address in Santa Clara County California

    1625 Charleston Rd
    Santa Clara County California
  3. Ridge Vineyards
    Restaurant in Cupertino California

    17100 Montebello Road
    Cupertino California
    (408) 867-3233
    http://www.ridgewine.com/
  4. Golden Gate Bridge
    Attraction in San Francisco California

    Golden Gate Bridge
    San Francisco California
    (415) 921-5858
    http://www.goldengatebridge.org/
  5. Sausalito
    City in California

    Sausalito California
  6. Muir Woods National Monument
    Attraction in Marin California

    Marin California
    (415) 388-2595
    http://www.nps.gov/muwo/
  7. Point Reyes
    Attraction in Marin County California

    Marin County California
  8. Point Reyes Station
    City in CA

    Point Reyes Station CA
  9. Gilroy Premium Outlets
    Attraction in Gilroy California

    681 Leavesley Rd # 175
    Gilroy California
    (408) 842-3729
  10. Santa Cruz
    City in California

    Santa Cruz California
  11. Hula Island Grill And Tiki Room
    Restaurant in Santa Cruz

    221 Cathcart St
    Santa Cruz
    8314264852
  12. 106 Grove Ln
    Address in Santa Cruz County California

    106 Grove Ln
    Santa Cruz County California
  13. Moss Landing
    City in California

    Moss Landing California
  14. Monterey
    City in California

    Monterey California

September 2014 – Del 1

August gik, og september kom, og igen er det tid til at slå dørene op for jysk besøg.

Den 2. september landede Mikaels forældre Ole og Dorte i San Francisco Lufthavn. Planen var oprindeligt at Mikael selv skulle hente dem i lufthavnen, men den medicin jeg havde fået til mit bistik gik lige i øjnene, og jeg tog derfra fra arbejde klokken 12, så jeg også kunne hente vores nye gæster 🙂 Hentet blev de, og gensynsglæden var stor. Vi fik spist lidt frokost, og Ole og Dorte fik skiftet til lidt mere vejr-passende tøj inden vi kørte tog på en lille køretur. Folk med Jetlag er altid utilregnelige, jeg selv er en zombie der absolut intet kan, men Ole og Dorte er åbenbart langt mere ferm til det end mig og var i ganske fin form efter de havde været vågen i 24 timer. Vi kørte en tur til Google og så på de fine Android Figurer som troner ved Googles bygning 44. Derefter kørte vi en tur op i bjerget ved en vingård, hvor der er udsigt over en stor del af Silicon Valley. Det var rigtig dejlig vejr, og var hyggeligt bare at traske lidt rundt uden alt for mange planer. Et kort stop ved mit arbejde, hvor kalechen også blev kørt op igen, da solen var væk forsvandt varmen også. Aftenmaden bestod af en omgang Thai-takeout, som Mikael og jeg hentede mens Ole og Dorte fik et bad. Maden blev indtaget, og så var det også tid til at få smidt gæsterne på luftmadrasen, og de sov vidst inden de fik tænkt to sammenhængende tanker. 🙂

3. september: Intet USA uden lejebil, så Familien Møller kørte ned og hentede lejebil  onsdag morgen, inden turen gik nordpå. Vanen tro skal man jo et smut over Golden Gate Bridge, og det skulle Ole og Dorte naturligvis også. Der var som altid en fantastisk udsigt, og vejret opførte sig stålende. Vi kørte herefter ned til en hyggelig havneby Sausalito hvor vi fik en Gourmet burger til Frokost. Derefter kørte vi til Muir Woods National Monument, hvor vi gik en dejlig gåtur inde i skoven, blandt de kæmpe store træer. Vi formåede at gøre en stakkels kvinde skide forskrækket, fordi Ole og Dorte havde gemt sig i et træ, med henblik på at gøre mig og Mikael forskrækkede, jeg var dog ikke sådan at narre og lod i stedet kvinden gå foran mig, og nøj hvor hun hoppede da Ole stak hovedet ud af træet. Herefter kørte vi længere nordpå mod Point Reyes, hvor der ligger et lille fyrtårn. Det var en smuk tur, med havudsigt og ind igennem forskellige kæmpe store landbrug, så en dejlig mix af lugten af hav og ko. Igen ud af bilen, og en gåtur ned til fyrtårnet. Solen var efterhånden ved at gå væk, og det blæste en del, men ihh hvor var det flot. Sådan en lille halvø giver et godt overblik over resten af kysten. I halvmørke fik vi bevæget os tilbage til parkeringspladsen, hvor der stod en flok dådyr-ish og græssed. Ren idyl. Vi kørte trætte hjemad i mørket, efter en rigtig dejlig dag.

4. september: Så er hyggen forbi for nu, og Mikael og jeg vendte igen tilbage til arbejde. Det fejrede Ole og Dorte med en shoppetur ned til Gilroy Premium Outlets hvor 140 butikker blev gransket, og sko og tøj indkøbt. Om aftenen kørte vi ud og spiste godt amerikansk mad, med spareribs og bagtekartofler. Det smagte rigtig godt, men med fordøjelsen kom trætheden og vi gik forholdsvis tideligt i seng.

5. september: Igen gik turen på arbejde, og Dorte blev sendt i køkkenet for at bage boller – ja Mikael og jeg er gode til at have gæster! Om eftermiddagen mødtes vi alle nede I Santa Cruz, hvor Tobias blev kidnappet til aftensmaden, og vi besøgte ligesom med mine forældre et lækkert hawaiiansk spisested. Herefter gik vi om og fik meget lækkert is, med risted skumfidusser på toppen. Som om vi ikke var mætte nok tog vi om og fik en enkelt øl, for ligesom at få afprøvet nogle af de amerikanske lækkerier. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor man kan få sat en lille platte op, hvis man drikker 100 øl på 3 måneder, vi forsøgte os dog ikke i denne omgang. Vi kørte hjem til Tobias’ hybel, mens Ole og Dorte blev sendt på Motel.

6. september: Gårsdagen boller (Ja alle der har set med i de danske medier, ved jo at Dorte boller er de bedste!), blev nydt til morgenmaden hjemme hos Tobias, hvor vi alle 5 sad omkring bordet. Herefter kørte vi alle en smule sydpå, hvor det var tid til at se på hvaler. Noget jeg har set frem til rigtig længe! Vi blev gejdet ombord nede ved kajen, hvor sælerne lå og sov i morgentågen, på de sejlskibe som tydeligvis ligger der for sælernes skyld, i hvert fald hvis man spørg dem. Et par alt for søde odder svømmede også lige ved den båd vi skulle på, og lagde sig pænt lige nede forand og kløede sig i knurhårene. Vi forlod land, og 15 minutter senere dukkede den første pukkelhvale flok op. Åhh hvor var det stort altså! Vi har set hvaler i Australien, men slet ikke så mange og slet ikke så tæt på. Søløver og hvaler i et stort samsurium, og måger der skræpper op. Vi så så mange vanddyr – faktisk også en klumpfisk, og en stor flok delfiner kom også over og legede med båden og sprang lystigt rundt omkring. Solen kom frem og med den en flot udsigt til land. Det var nogle store smil der steg af båden da vi igen var tilbage på land.

Vi sagde farvel til Tobias, og kørte selv sydpå mod Monterey hvor vi fik en meget tiltrængt frokost. Fisk naturligvis! Med røde, vindblæste kinder tjekkede vi ind på et hotel i Monterey, hvor Mikael og jeg fik sneget os til en lille svømmetur, og Ole og Dorte fik slappet af på værelset. Om aftenen  fik vi en kæmpe omgang Mexicansk mad, og så var det igen på hovedet i seng. Ja landkrabber som os, bliver trætte af al den frisk luft.

7. september:

Vi stode forholdsvis tidligt op, og kørte ned i Monterey by, og fik fyldt noget menneske-brændstof på. Vi havde ligesom to biler med, men stillede den ene ved hotellet, så vi i samlet trop kunne køre ned mod Big sur. Vores første stop var ved den fine, fine Bixby Bridge. Solen var allerede fremme, og vejret var virkelig lækkert. Vi fik taget lidt billeder af broen, inden vi igen kørte videre sydpå. Vores næste stop var ved Pfeiffer Big Sur State Park, hvor vi hoppede af bilen for at gå en tur op af bjerget. Det var godt varmt og støvet på turen derop, men vi kom da helt til toppen uden alt for meget åndenød. Der var en lækker udsigt ud over skov og vand, og en dejlig, tiltrængt bænk man kunne hvilke bagdelen på. Det var en meget varieret hike, fordi man i begyndelsen gik i dejlig kølig læ af træerne, men pludselig var ude på knastøre stier, hvor solen bagte. Jeg tror vi gik cirka 4 kilometer, så lidt friske var vi da.

Vi kørte herefter ned til vandet, for ligesom at se det helt tæt på. Nu havde vi jo kørt med kysten hele vejen ned, hvor udsigten er breathtaking og så skal man jo liiiige ned og lure helt tæt på. Vi kørte ned til den der hedder Pfieffer Beach , hvor vi sammen med en masse andre gik ned og så de natural bridges, og lurede på bølgen blå. Vi havde ikke badetøj med, men tror nu heller ikke Familien Kylling kunne lokkes med i det kolde blå 🙂 Skide koldt er det, og fødderne blev vældig friske af at blive dybbet en tur. Vi var efterhånden godt sultne, så vi blev ikke så længe, inden vi kørte videre mod en restaurant.

Vi stoppede ved et spisested der hedder Nepenthe. Der er ikke sådan skide meget civilisation i Big Sur, så det hele er en smule dyrt, men udsigten er pengene værd. Den halve time vi måtte vente på et bord, gik i hvert fald ret hurtigt, med udsigt til det store flotte evighedsvand, og med en øl i hånden var det slet ikke så skidt. Vi fik et dejlig bord udenfor, fik spist vores mad, der desværre ikke var helt så fascinerende som udsigten, men vi blev da mætte, og var igen klar til at køre lidt videre.

Vi var så heldige at vores søde hval-venner havde fulgt os hele vejen ned af kysten, så da vi stoppede ved et udkigssted, lå der en god stor flok ud for kysten og spiste sig mætte i tonsevis af ansjoser. Vandet var helt sort af små fisk og vand-pattedyr. Kikkerten blev taget godt i brug (Tak til Moster Olga for kikkert!), og vi nød solen, udsigten og hvalerne der plaskede. Åhh hvor er det altså et fascinerende syn!

Vores sidste stop på dagens tur var ved Julie Pfieffer Burns State Park (Ja altså Pfiffer er ret populært på disse kanter, man er velkommen til at google hvis man er meget nysgerrig :-)). Her var der en kort gåtur ned til klipperne med udsigt ud over vandet, og et meget flot vandfald. Igen blev man slået fuldstændig omkuld af alle de fine syn der møder en, når man bevæger sig 100 meter væk fra bilen. Hvis I nogensinde får muligheden for at køre igennem Big Sur kan det kun anbefales, og ja jeg tager gerne med 🙂

Efterhånden godt trætte i både ben og hoved, kørte vi herefter nordpå mod Monterey for at samle Vidunder-bilen op, som havde stået og kedet sig hele dagen den stakkel. Herefter direkte retur mod Mountain View. Ole og Dorte blev indlogeret ikke langt fra os (som i at det tog 4 minutter at gå derop), via AirBnB. Mange udlejere herover, tillader ikke gæster i mere end 7 dage af gangen, her er meget lydt og med arbejde de næste dage følte vi at det måske var fordelagtigt at få Ole og Dorte ud af huset lidt, så vi ikke fik noget brok fra naboer eller udlejere. Jeg tror heller ikke at der efter nogle gode lange dage var problemer med at trække torsk i land fra nabohytten.

Jeg vil stoppe her for nu, så skal jeg se om næste omgang ikke kan komme meget snart! Åhh hvor gider man ikke sidde ved computeren om aftenen efter man har siddet ved den hele dagen på arbejde 🙂 Lidt billeder som bevis på at Nors stolthed altså var på besøg følger: