Da hverdagen kom…
Mandagen efter Napa/IKEA weekend kom hverdagen buldrende, det var ret tidligt jetlagen var jo nærmest ikke forsvundet endnu, men Mikael skulle starte på sit arbejde og jeg blev derfor efterladt lidt Sisse alene i verden (det er dog betydelig lettere at være alene i USA end det er i Kina, her kan jeg jo snakke med folk:)). Mandagen blev brugt på tøjvask (gratis på hotelet – og så er der endda elevator!) og ordning af mine “jeg-skal-have-tilladelse-til-at-arbejde”-papir. Stenet ved computeren og læst lidt om hvad denne nye verden vi er hoppet ind i har at byde på.
Ugen blev brugt på at lære så småt at køre bil og købe bil, besøge de lokale genbrugsbutikker og egentlig bare lære området at kende. Der er en masse praktisk, der stadig skal ordnes og beslutninger, der skal træffes. Hvor vil vi bo? Hvad har vi råd til? Skal vi købe en cykel nu eller vente til vi har et sted at bo? Mikael har heldigvis fået nogle rigtig, rigtig søde kollegaer, der gerne bidrage med råd og cykler. Han har sagt han vil skrive lidt om sit arbejde, så mon ikke det kommer 🙂
Jeg er stadig helt paf over vejret, som stadig kræver t-shirts og korte bukser (og jeg ærger mig gang på gang over dårlig pakning af kufferter – sommertoppe pakket ned i Thy er ikke super meget ved i California!)
Dagene gik og weekenden kom, hvor jeg efterhånden også var lidt i social underskud så der skulle naturligvis ske noget, og hvad var mere oplagt end at køre mod storbyen i nord? Jeg havde en klar forventning om at San Francisco var den største by i området, men San Jose er faktisk større – det sjove er så lidt at San Jose tager 10 minutter i bil, og San Fran er nærmere en time. San Jose er dog ikke så godt branded som San Fran, og samtidig er San Jose langt større geografisk og har derfor ikke det samme storsbys-sjæl over sig som San Fran. Nå men altså vi brugte lørdagen i San Francisco – så med kalechen nede (jeg er stadig helt høj over den skide kaleche, pyt med hår i munden!) og sol i øjene drog vi mod storbyen. Mikael gjorde klart at han ikke gad turisme stress, da vi nok skulle komme derop mange, mange gange endnu, så vi lagde kun en grovplan om minimum at besøge søløverne. Så det gjorde vi (efter vi havde jagtet en parkeringsplads – hvis I synes det er dyrt i KBH midtby, vil jeg opfordre til at tage gode sko på eller tager toget ind til byen 🙂 6 dollar pr halve time!)
Ned på havnen det gik, blandt måger og andre fugle der ivrigt spiste rester af turistmad. Masser, masser, masser af skalddyr og fisk at spise på de tætpakkede spisesteder og utallige af typer at kigge på. Med udsigt over Alcatraz og Golden Gate Bridge er det faktisk slet ikke et ringe sted at bruge en lørdag. Nå men vi var jo ikke kommet for at betragte måger så vi fortsatte mod det kendte Pier 39 – og faktisk førend vi kunne se, kunne vi høre havets konge(r). Der lå de så og nødt solen, i kæmpe klumper og kæmpede om at få den bedste plads. Bedårende var de, og var tydeligvis vant til et begejstret publikum. Ihh hvor var de søde, og var kun en smule hængemule over at man ikke kunne klappe dem.
Vi var så heldige at der i denne weekend var en gratis festival “Blue Grass“, som vi bestemte os for at give et lille visit – og mødes med en af Mikaels kollegaer som også kommer fra Aalborg. Blue Grass er en gratis festival, fordi en rigmand besluttede at testementerer alle sine penge til stedet, fordi han synes det var vigtigt at der var gratis fornøjelser også – og det er der så cirka 1 million der benytter sig af. Det var faktisk pisse ægerligt at det først var fredag vi stødte på reklamer for Blue Grass, for det vidste sig at MC Hammer spillede – og en lille gensyn med ham fra i smukfest i August ville slet ikke være dumt 😉 (og måske kunne prale af at have set verdens dårligste koncert to gange på ét år!) Derudover havde Manchester Orchestra spillet om fredagen ligeså, men det må vi så have til gode. Anyway vi kom til Blue Grass festival – og vi må sige at “Græs” var et af hovedingredienserne, der var i hvert fald søde dufte overalt! Politiet på hest tog sig dog ikke synderligt meget af det, og heller af de ulovlige glasflasker – alt var faktisk meget stille og roligt.
Vi fandt endelig nordjyden Kristoffer, der stod med nogle andre fra Mikaels arbejde. Vi aftalte at tage hjem til den ene og få en enkelt drink og derefter tage om og grille hos en af deres venner. Skæbnen ville dog at den ene af pigerne fik en kæmpe gren i hovedet, og endte på skadestuen – så vi må have en omgang grill til gode og vi bestemte os i stedet for at køre hjemad. Solnedgangen var fuldstændig overdådig så vi besluttede os for at køre ned til vandet, vi kom til at køre den forkerte vej og endte i stedet bag et sanddige hvor vi i stedet parkerede og gik om mod vandet. (Det vidste sig at være ret heldigt alt sammen faktisk, fordi bilerne der kørte nede ved vandet holdt i psyko kø!) Nå men da vi ville til at køre kom en sød pige hen og snakkede til os, og det vidste sig hun havde kigget på en bil magen til vores, og ville bare lige høre lidt indtil hvordan den var og sådan. Det vidste sig de var et irisk par der også bor i Sunnyvale, så måske vi skal mødes med dem en dag til iriske øl:-) Det er det der er så mega fantastisk ved at være her, alle er interesseret i at snakke og møde nye mennesker og blot fordi man snakker med sidemanden i toget er man ikke crazy cat lady (det kan godt være dog, men altså det er ikke med sikkerhed!). Jeg glæder mig allerede til næstegang vi skal besøge søløverne!! 🙂
Søndag var der brunch i Santa Cruz hos Tobias. Han bor sådan ret lækkert for at sige det mildt. Hans altan ligger sådan ovenpåSstillehavet, så man kan følge pelikaner og andre dyr. Han ser tit delfiner og sommetider hvaler så det er ret idyllisk alt sammen. Vi gik gåtur langs stranden efter vi havde spist, hvor vi også så nogle søløver plaske i vandet (Tobias var en smule kynisk og sagde at de altså ikke bare legede med fiskene – selvfølgelig gjorde de det!). Det var lækkert at få dyppet fusserne i det lækre, varme vand (oki det er lyv, det er pissekoldt, men stadig lækkert!), og blot gå at dase langs stranden. Vi havde også taget Kristoffer med derud, så det var ren dansker hygge. Da vi kom tilbage til Tobias’ lejlighed gik alarmen i villaen ved siden af, som i “Biiip biiiip biiip – Intruder Intruder please leave the property immediately” og sådan fortsatte remsen ellers. Pludselig dukket policen sgu op med kæmpe gevær og hvad ved jeg, og spurgte om vi havde set noget. De gik ind i huset og tjekkede om alt var godt, mens der stod en mand klar udenfor med sigte mod huset (jeg tror aldrig, jeg har set en (politi)mand sigte direkte med en gun før – Thy og Aalborg er åbenbart ikke så actionpacked). Der var nu ikke noget, selvom man da lidt havde håbet på helikopter og biljagt, men man kan ikke få det hele. Mikael og jeg skal inden vi overtager vores egen lejlighed bo i Tobias’, så kan vi da håber der sker lidt mere, ej det er naturligvis bare pis, jeg skal bare klappe en hval!
En weekend går hurtig, når man cruiser rundt og hygger sig, og imorgen skal Mikael starte på sin anden uge på arbejde…
Jane
16. oktober 2013 - 8:55 ·Super hyggeligt at følge jeres liv så langt væk, bliv endelig ved 🙂
– Mads og Jane
Mikael H. Møller
19. november 2013 - 18:51 ·Vi skal nok blive ved med at leve livet herovre 🙂