August i Det Vilde Vesten…
August 2014
Sidst vi skrev havde vi lige sagt farvel til de skønne tøser, og havde nu en hel måned, hvor vi ikke ville få besøgende. Desværre var vi heller ikke i DK hvor et vennepar skulle giftes og sådan noget er jo desværre prisen for at bo langt væk. Vi havde dog været med til at lave underholdning, og vores søde venner havde printet et par masker ud med vores ansigter, så vi også “var der”. Vi modtog lystigt billeder igennem hele natten, ja for selvfølgelig var vi med i gaden og drikke shots 🙂 Tak for dem!
Vi havde stadig til gode at besøge Sacramento, som jo er hovedstaden i Californien, så vi bestemte os for at tage et par overnatninger deroppe, for herefter at kører til Reno og slutte af med en overnatning ved Lake Tahoe. Vi kørte op til Sacremento en eftermiddag efter arbejde, så vi kunne være deroppe ved en aftensmads tid. Vi havde fået en god pris på et dejligt hotel med pool og hot tub, så det så vi frem til. Ehm det vidste sig at vores google skills havde slået fejl og da vi endelig nåede til Sacremento ville GPS’en at vi fortsatte tyve minutter endnu, nå ja okay man jo ikke booke rigtig hver gang:) Vi spiste noget lækkert sushi til aftensmad og hyggede os på værelset med et brætspil og en øl.
Dagen efter skulle byen jo så udforskes, så med Lonely Planet under armen, drog vi mod hovedstaden. Vi startede med at få en Morgenmads pizza, som var en del lækre end det lyder, og var faktisk en ret jeg kun kan anbefale. Vi gik herefeter igennem en park mod Governør Bygning California Capitol. Der var sat en masse skilte op i det meget brune græs, om hvordan man sparede på vandet og derfor måtte nøjes med det brune græs. Det er jo egnetlig ganske forståeligt. Man undres dog over hvorfor de to stykker græs lige foran hovedindgangen nærmeste var selvlysende grønne og struttede af velvære, jo jo det skal jo se fin ud når turisterne tager billeder:) Vi trådte ind på The Governators hovedkvarter, altså der hvor vores alle sammen Arnold Schwarzenegger førte politik i de gode gamle Governør dage. Ligesom på Christiansborg er der malerier af alle governør der har været, og vi gik ivrigt rundt for at finde Arnold. Desværre hang billedet der ikke endnu, nogle påstod det var fordi divaen ikke kunne beslutte sig for en maler, jeg ved ikke hvad der er rigtigt. Men i December 2014 kom det vidst op, se med her. Det var en ganske fin bygning, med flotte gulvtæpper og loftmalerier, men altså ja så var det også lidt det.
Herefter gik vi ned til den gamle bydel, som var meget western agtig, og var rigtig hyggelig i cirka 15 minutter, så havde man ligesom set det. Vi fik noget dyrt, ligegyldigt mad, og forsatte derefter ind mod centrum. Ja altså det troede vi i hvert fald vi gjorde, men hvor fan er centrum? Folk havde advaret os, det vil jeg give dem. “Hvorfor vil I til Sacramento, der sker ikke en skid”!? De folk der har sagt det, kommer primært fra Aarhus og København, og hvad ved de om der ikke sker en skid? Altså os fra Thy, ved jo godt hvad en tom gågade. Men det gjorde vi faktisk ikke, Sacramento er en spørgelsesby, godt nok med en halv million mennesker. Alle butiksfacader var dækket med brun papir og et “For rent” skilt. Det var sørgerligt, for byen kunne faktisk blive rigtig hyggelig med gamle vejskilte og fin (godt nok brun) park. Her var intet at komme efter.
Dagen efter kørte vi til Reno “The World’s biggest little City”, som er lidt en mini Vegas om man vil. Væsentlig mere udslidt og med langt færre mennesker og kasinoer, men egentlig ret hyggeligt. Vi boede på Circus Circus hotellet, som ja rigtig nok var formet som et circus telt. Reno er egentlig også en rigtig hyggelig by, med en flod hvor folk hygger sig med baderinge. Dagslys gør dog intet godt for kasioner, så vi fangede noget frokost på en dinner, og kørte ud i et outlet mall der lå tæt derpå. Det var faktisk et rigtigt hyggelig mall, med fine dekorationer som man kunne kigge på. Mikael fik købt en masse fint tøj med dyr på (Ja vi har ikke forandret os meget, men hvem har ikke brug for et par sværdfiske shorts, jeg spørg bare? Måske det matchende slips var lidt overkill, men lad nu det ligge). Vi besøgte også Scheels som er den sports butik i verden med det største udvalg i sports udstyr (ja altså også alt udendørs grej som fiskestænger og kanoer). Det er en vanvittigt sted, og det fedeste er at alle medarbejdere og er medejere af butikkerne. Det var en kæmpe butik, og ja med kæmpe var det så stort at der var en parishjul inde i butikken. Der var alt for mange udstoppede dyr i hele butikken, og det var ren slaraffenland for alle der har en hobby af enhver art. Vi blevet paf og kom helt tomhændede ud derfra, det var simpelthen for uoverskueligt!
Om aftenen tog vi ud og fik en, på disse egne, verdenskendt buger, som skulle være ret fantastisk. Det var den også hvis man kan lide en grotesk stor burger med middelmådig smag. Der var jo naturligvis pommes fites med til disse moppedrenge, og fordi vi efterhånden har luret portionsstørrelserne bad vi om kun en omgang pommes, ja det undrede damen bag kassen. ½ kilo pommes var der med til denne vanvidsburger, det var fuldstændig latterligt. Behøver jeg sige vi spiste ikke op… Herefter tog vi rundt og spillede lidt på forskellige maskiner og fik lidt drinks. Det gode ved Reno er at i stedet for en dollar pr træk i Slot maskinen koster det kun 1 cent. Ja man får selvfølgelig heller ikke så mange penge ud når man så vinder, men det er jo nok ikke der man skal fylde sparegrisen op alligevel. Vi havde en hyggelig aften, kun midtvejs afbrudt af et styk hysterisk Sisse, der af uvisse årsager blev spyttet på. (Jeg tror og håber at manden ved siden af bare spyttede ud i den blå luft og ikke bevidste forsøgte at ramme mig). Åhh hvor blev jeg hysterisk, og folk der kender med veeeed hvor lidt jeg bryder mig andre menneskers mundvand. Irk altså!
Dagen efter gjorde vi kort besøg i Circus Circus’ kælder, hvor der var ren legeland for børn og voksne. Alt fra dåsekast til stærk-mand-hammer var at finde, og det var helt fantastisk. Herefter kørt vi ned mod Lake Tahoe hvor vi skulle mødes med Tobias. Vi indlogerede os på et Hotel, hvor vi skulle dele rum med to brødre. Tobias var ude at køre dødskørsel ned af de snefri skiløjper på sin cykel, så vi fandt et sted hvor vi kunne ligge og slikke lidt sol ved søen. Tahoe er vanvittigt flot, der er bjerge, skove, dale og den kæmpe store sø. Ro og frisk luft og masser af træhytter. Vi mødtes med Tobias til en eftermiddagsøl, drog op og fik en mexicansk dinner, skarp efterfulgt af en kande Margarita. Lake Tahoe er fyldt med polterarbends, og de fine butikker sælge alt upassende til aftenen. Jeg var dog meget imponeret over, hvor velklædte pigerne var til disse polterarbends. Alle uden undtagelse havde små cocktailskjoler og stilletter på, håret var højt og læbestiften knaldrød. Selv da man senere på aftens så dem i rent bambistil, var de stadig nogenlunde velklædte. Anyways, vi skulle i hvert fald ikke stå tilbage for de højtråbende damer ved nabobordet, så vi tre kunne sagtens klemme sådan en kande ned. Det gik også fint nok…
Vi vågende dagen efter, med ret ondt i håret, og jeg havde skrækkelig ondt af de to brødre der var blevet tildelt fællesværelse med os. De pakkede også deres grej ret hurtigt sammen og lod os lide lidt i fred, men vi skulle jo være ude klokken 10. Vi forsøgte med en tur ned til søen, hvor vi fandt en meget bedre strand. Jeg kan ikke huske hvornår jeg nogensinde har været i så lækkert noget ferskvand. Det var virkelig klart, køligt uden at være isende og super frisk. Det hjalp lidt på håret, men køreturen på de 4 timer hjem var bestemt ikke nogen fornøjelse. Lake Tahoe var dog en kæmpe fornøjelse. Og derfor bleve det heller ikke vores sidste tur hertil…. (Suspense, kan i mærke det?)
August bød også på et 5 km løb, som jeg havde glædet mig som et lille barn til. Ja altså ikke så meget de 5 km, men mere fordi det var et ridiculous obstacle challenge. Dvs. et løb på 5. km der med meget jævne mellemrum er afbrudt af en eller anden forhindring, det værende en mur du skal forcere eller en vandrutsjebane du skal glide ned af. Hvis nogle har set Wipeout minder det lidt om det. Vi havde forsøgt at lokke en masse med, men desværre er folk herover ikke altid så gode til at melde sig til, og lave aftaler. Vi fik dog heldigvis lokket nogle med, så vi var 8 dansker og Heba (amerikansk/indisk pige). Vi var drivvåde da vi endelig kom til målstregen, men hold kæft hvor var det sjovt altså.
I august fik vi også holdr afskedsfest for Mikael, han søger nye græsgange i SF (Forhåbentlig ikke for nye græsgange i den by…), hans mentor Tobias er ikke helt klar til at give slip på ham endnu, så de tager hånd i hånd op i byen for at gøre verden mere hacker-forberedt (Ja alså jeg kunne jo godt skrive her at Mikael skriver en update, meeeeen det er nok lidt for meget at love :)) Vi havde lejet nogle bænke i en park, ja det gør man for så må man drikke alhokol inden for et vis område. En del af Mikaels kollegaer dukkede op, og nogle kammerater. Vi havde en rigtig god dag i parken med stige golf, grill og rødvin.
August blev også måneden hvor vi fik taget hul på det amerikanske sundhedssystem, som der jo er blevet skrevet lange og mange bøger om. Ja jeg var så fantastisk heldig at blive stukket af en bi, og det jo satme nas! Jeg gik dog et par dage, ved værkende ben, førend jeg tog til et apotek og fik noget pencilin-creme. Ja, det vidste sig at være en dum idé for da jeg smurte det på stikket hævede det helt op og kløede som vanvittigt. Derudover kunne jeg ikke sidde stille i mere en fem minuttere inden venstre benet ville gåes med. Søndag morgen var det bare for meget, og søde Mikael ringede til en sygeplejerske for at høre hvordan vi lige gjorde det der læge halløj. Vi blev sendt til en akut læge et kvarter herfra, og det var rigtig fint. En masse papir skulle naturligvis udfyldes. Så kom man ind til en sygeplejerske/assistent der spurgte én om alt muligt, inklusiv alt det man lige havde skrevet i papirerene. Derefter kom man ind til en læge der spurgte om næsten det samme som sygerplejersken havde spurgt om. Jow jow, de spørg da – og så sagsøger jeg dem jo heller ikke bagefter. Et stik i rumpen med steroider-ish-noget, og mit ben holdt øjeblikkeligt op med at være forvirret, og et par timer efter stoppede kløen også. Så eftermiddagen blev brugt hos et indisk venne par, hvor vi blev forkælet med hjemmelavet mad og gå-tur:)
August blev også farvel til en af Mikael kollegaer og en rigtig god mand. Søren vendte hjem til Danmark, og det skulle naturligvis fejres med en god farvelfest. Der blev fejret på bedste California stil med et pool-party og grill fest. Det var en skide hyggelig dag, selvom vi er en smule trætte af at Søren er rejst hjem (dog hjalp det en smule at han efterlod lækker rom og diverse sager som kunne varme vinteren en smule op:)) Derudover fik vi også set en masse nye danske hoveder, som vi ikke er stødt før. Vores kammerat Kristoffer har nok ret: “Der er flere dansker i Californien end der er i Danmark:)”
Ja der skete helt sikkert også en masse andet i august, men for sivan det er jo langt tilbage efterhånden, og jeg er lidt træt af at jeg er en ehm smuuuule bagud med denne fine blog. Men det var det for nu, i september står den på besøg hjemmefra (ja igen, vi er nogle ret populære og priviligerede mennesker!) og et af verdens vidundere har fødselsdag. Ja september er og har altid været den bedste måned!
Mange tanker og hilsner her fra Californien
Seneste kommentarer