Everybody got a dream!

12. juni – 15. juni

Da jeg var knap 13 år gammel var mine forældre i London, hvor de så fint teater med Skønheden og Udyret, masser af julepynt og flotte butikker. Jeg var helt sikker på den gang at jeg aldrig ville komme til London og se teater eller se fancy, overdreven julepynt. Her en del år siden har jeg været i London 4 gange, set teater alle fire gange og har været der på alle tider af året.

Mine fætre og kusiner rejste rundt omkring i verden, snakkede om appelsiner direkte fra træerne, koaler og kænguruer. Jeg troede aldrig, at jeg ville se en appelsin hænge  frisk på et træ eller se en koale spise bambus. Den urealistiske drøm blev for et par år siden til virkelighed, og Australien pryder nu også CV’et. Derudover har næsten alle mine nuværende naboer appelsiner hængende til frit skue.

Og det bringer os lidt til hvor vi er i dag. Jeg husker tydeligt den begejstrede mand der i Pretty Woman går op og ned af gaden i Hollywood og råber “Whats your dream“, de snobbede ekspedienter der ikke vil hjælpe hende, det fantastiske Beverly Hills skilt fra hitserien, de fancy stjerne, som de rigtige stjerne træder hen over inden de går ind for at se om de er de heldige vinder af en guldstatuetter. Igen en urealistisk drøm, som er svær at forholde sig til fra Gården i Sønderhå. MEN det er ligesom der jeg har hygget mig hele weekenden. Sammen med alle ’stjernerne’.

Mikael har ikke været helt så hurtig til at komme ud af starthullerne i forhold til at komme til Los Angeles, og jeg var faktisk ved at være en smule utålmodig, for sivan det er cirka ligeså langt væk som København (i hvert fald hvis man bor i Dobbelt A)! Derfor tog jeg sagen i egen hånd, spurgte Gitte om vi skulle tage den berygtede Bumlebus til LA og hygge os der en weekend. Job blev sat på holdt, busbilletterne bestilt og nogenlunde senge ditto. Jeg har glædet mig mega meget siden vi bestilte billetterne, og pakkede glad kufferten til en tre dage i stjernernes hovedstad. Mikael var så sød at smide mig af ved Gitte, og jeg slæbte min sparsommelige bagage op i hendes lejlighed. Hendes første reaktion var hvorfor dælen jeg havde så meget bagage med – og jeg som virkelig havde gjort mig umage med at pakke let, SUK!

Vi kom på Bussen, hvor den første ballade udspillede sig, da en stor mand forsøgte ihærdigt at skabe en konfrontation med vores ellers rolige buschauffør, fordi et eller andet kvindemenneske absolut ville sidde på en andens plads. Vi kom med lidt omflytning ned på vores pladser i den fuldstændige proppede bus, og fik sat os godt til rette.  Jeg havde pakket til en hel familie med kiks, vand, slik og bøger. Gitte (host) snakkede dog de 6 timer i streg det tog at køre derned, så der var ikke megen plads til kiks og læsning. Jeg tror også de andre synes det var helt, vildt fantastisk at der sad to danske kvinder og snakkede hele vejen!!

Da det første NoHo (North Hollywood) dukkede frem på vejen, blev jeg pisse begejstrede og sad ihærdigt og kiggede ud af vinduet ,og pludselig var vi fremme. Vi blev smidt af bussen og vidste vi skulle gå cirka et kvarter førend vi var ved vores hostel. To minutter efter vi var blevet sat af bussen var vi på Hollywood Boulevard, lige midt på Walk Of Fame! Jeg gik helt i selvsving mellem alle sourvenirbutikkerne, tossede mennesker (ja mig inklusiv) og sjove bygninger. Vi gik mod hostellet, mig i kort snor fordi Gitte ligesom synes det var rart at få smidt bagagen første. Ganske kort tid efter stod vi lige ved den bygning hvor Oscar-showet bliver holdt og et stenkast derfra skulle vi op af en sidevej hvor vores fine hostel lå. Ligesom mange andre steder herover skal man blot væk fra “main street” og så er der helt stille og næsten ingen lyd.

Vi gik derefter tilbage til Hollywood Blvd og lurede på alle de genkendelige ting, og fandt derefter noget sushi med en fin udsigt. Vi fik også kigget på en masse butikker uderfra, og egentlig bare hyggede os. Vi fandt også en lidt for dyr bar, hvor et par øl og et par drinks blev nydt inden vi gik hjem i seng.

Fredag morgen gik vi ned og lavede vafler (ja det var morgenmaden på hostellet!), for sundhedens skyld smed vi lige et par bananer ned i siruppen sådan det havde lidt morgenmads potentiale. Vi skulle klokken 12 på en Hollywood kendis-tour, så vi gik i god tid ned mod bussen for ligesom at have tid til at tage nogle billeder, finde de bedste stjerne og få en kop kaffe. Vi nåede også hurtigt ind i en kæmpe genbrugsbutik, som bugnede af alverdens fund, og især gamle levis bukser fyldte godt op. Gitte købte en fin rød hat, og jeg var lidt presset af tiden, så kunne slet ikke holde fokus længe nok til at finde noget jeg bare skulle have med hjem. Vi kom hen til bussen, hvor vores chauffør med hentehår, som altid havde levet i Hollywood gjorde klar til køre os og 9 andre mennesker rundt. Han var fyldt til bristepunktet med ekskone jokes, hygge med de kendte og anekdoter fra hans vilde ungdom i Hollywood. Han var desværre en smule indøvet, så helt fra hjertet var det nu ikke. Vi kørte først op så vi kunne se Hollywood skiltet lidt tættere på, jeg var en smule skuffet over at vi ikke kom tættere på, men det må jeg jo så have til gode. Derefter kørte vi mod Beverly Hills, hvor det velkendte byskilt fra Beverly Hills mødte os i udkanten. Vores chauffør var lige rigeligt fokuseret på død og ødelæggelse i mine øjne, og fortalte flere gange hvordan det var her Johnny Depps veninde var død i en overdosis, og her var Michael Jackson blevt samlet op af ambulancen. Derudover var det så tragisk at der for 2. gang på en måned var en cementvogn hvor bremsen havde svigtet på de stejle bakker og dræbt en politimand – og ja det var en politimand begge gange. Sikke et tilfælde, og det var en smule morbidt at køre rundt i sine guidede vogn og se voldsomme bremsespor og træer der var smadret. Vi så en masse af de kendte huse, Beverly Hills Hotel og Rodeo Drive – hvor den butik hvor Pretty Woman var blevet afvidst blev udpeget. Vi så verdens hurtigste bil – i hvert fald som må køre på almindelig vej, den retssal hvor Lindsey Lohan blandt mange var blevet dømt og alle de flotte butikker på Rodeo Drive.

Det var en meget sjov tur, og ens sladder-gen blev også fodret godt, men samtidig er det også en smule klamt at man kører rundt deroppe og lurer ind af andre menneskers huse for måske at være heldigt at få et glimt af en kendis. Jeg synes det var langt sjovere når han pegede filmspots ud, fra fx. The Godfather og Batman. Jeg glæder mig fx. allerede mega meget til jeg engang selv har bil og kan komme ud og se alle de steder hvor Berverly Hills er optaget 🙂

Herefter fik Gitte og jeg en rigtig klam (læs LÆKKER) burger, på burgerkæden Fat Burger som desværre (ehm heldigvis) ikke er i Nord CA. Vi gik lidt mere op af Hollywood Blvd for at få de sidste stjerner med, og gik derefter ind og kiggede på sko. Fusserne trængte til at hvile lidt og med kun 4 timers søvn, var en kort lur på sin plads. Gitte fik dog ikke lov at slappe af længe, da jeg som et lille barn gerne ville videre. Vi undersøgte mulighederne for om der var en liveshow vi kunne tage ud og se, men det var desværre begrænset en fredag aften. Vi besluttede os derfor at tage ud i “The Grove” som ifølge TripAdvisor skulle være et besøg værd. Vi ville gerne være som de lokale så vi hoppede på bussen ned mod The Grove, som vi egnetlig ikke var helt klar over hvad var, men det så pænt ud på billederne. Vi blev sat af lige ved en Ross, og tænkte vi liiige kunne tage 20 minutter derinde inden vi gik videre. 1½ time senere var vi ude igen med et par poser. Ja tiden går altså hurtigere herover.

Vi gik derefter ind i “The Grove” som er et udendørs indkøbscenter, med en god blanding af dyre og almindelige butikker. Stemningen var meget ferieagtig, og der var masser af liv. Vi kiggede lidt på butikker, rørte ved alt, alt, alt for dyre sko og tasker, købte lidt slik i en fantastisk slikbutik (som havde bland-selv slik!) og nød egnetlig bare at være på ferie. Én ting man savner lidt here i Silicon Valley er hvis man ikke vil på McD og alle dens venner er det svært at opstøve mad efter klokken 21, sådan er det heldigvis ikke her, så vi spiste sent aftensmad på en lækker italiensk restaurant, hvor jeg for første gang siden jeg forlod DK har fået en italiensk pizza! Mm det var rigtig god! Vi havde udsigt lige til det populære springvand, som “dansede” i takt med musikken (Altså med i takt menes der ligesom mig et lørdag nat i gaden efter alt for mange grøn gajol, jeg har næsten trinene men måske ikke helt til tiden, og måske slet ikke, MEN jeg prøver!)

Vi var egentlig ikke helt klar til at komme hjem, men stedet var lidt for fancy til at der lå en bodega lige om hjørnet, så vi søgte hjem til vores eget hood. Vi fandt en kioks, der ville sælge os alt for dyre øl og vand, og satte os derefter hjem i hostellets have hvor vi sad i mørket og nød det indkøbte. Vi blev hurtigt til flere og en australier, en amerikaner og to canadier underholdt vi os med den næste times tid. Jeg havde faktisk helt glemt hvor hyggeligt det der hostel liv egentlig er – især når det blot er for et par dage.

Lørdag morgen stod vi op, pakkede vores grej, spiste vores morgenvaffel og bestilte en Uber (anti-taxa-ting)! Nu skal vi skisme til stranden og bo. Venice Beach hvor røvhullet fra tv-serien Californication vidst nok bor og hvor skæve eksistenser søger lykken. Det er blandt andet her at tv-serie “Freakshow” er filmet.

Vi var fremme ved en ellevetiden, og kunne endnu ikke tjekke ind. Men ligesom det andet hostel var de enorm søde og venlige, sagde vi bare kunne smide vores tasker og komme igen senere. Vi gik ned til vandet og lurede lidt, sad og kiggede på en masse der spillede basketball og var over og lure om vi kunne se nogle stor-pumpede fyre i Muscle Beach. Udvalget var desvære begrænset så vi gik ned og fandt en omgangs græsk mad. Langs vandet er der butikker og boder så langt øjet rækker, en del af det er hjemmelavet kunst og craft, en del af det er turist-skrammel og så var der små hyggelige butikker. Jeg fik købt en cardigan-ting, som ved et hurtigt øjenkast måske godt kan ligne et hippiekostume fra Fætter BR. Selvsagt jeg elsker den allerede!

På et tidspunkt berigede Gitte mig med tinnitus da hun fik øje på “The Freakshow” (vi vidste ikke det var der, og opdagede første det var et tv-show da vi snakkede med dem – det ligger på Netflix herover, måske det også gør det i DK?). Ude foran stod ejeren og råbte af folk at de skulle komme ind og kigge, og foran ham stod et vandbad med to par skildpadder. Jep to par, for de havde begge to hoveder! Inden for var der en hund med 5 ben, Californiens mindste dame, en skægget dame masser af særprægede udstoppede og “marinerede” dyr! (Hvad hedder de der dyr i glas egentlig??). Derudover var det show med en sær mand der slugte sværd og en pige der legede med ild. Det var den rene herlighed og unormalitet samlet på et sted!

Herefter havde vi fået nok af turistbutikkerne og gik op på hovedgaden, hvor vi blevet meget positivt overrasket over udvalget af butikker for op til flere steder var danske brands som Hay, Norman Copenhagen og Malene Birger at finde på hylderne. Jeg købte en Design Letters kop med S på, inklusiv et fint turkis låg. Ja, jeg havde faktisk bestemt jeg ville have sådan én næste gang jeg kom til DK, men når jeg nu kan købe den her i USA og så ovenikøbet SPARE 35 kroner, ja så gør jeg det. Vi besluttede os for at gå tilbage til Hostel for ligesom at vå tjekket ind og slappet lidt af i benene.

Vi nåede knap nok at få smidt vores sager, inden vi var afsted igen, for nu synes jeg ligesom det var tid til at prøve en LA-bølge. Gitte er ikke den store vandhund, men hun er heldigvis så sød at hun gerne går med. Den strand vi oftest er på herfra hvor vi bor, er vandet alt andet end varmt. Når fødderne bliver dyppet i bliver de iskolde og det der med at man bare lige skal under holde bestemt ikke her – det er pisse koldt HELE tiden! Sådan er Venice Beach ikke, det var en herlige svømmetur, lækre bølger og dejlig sandstrand. Der var heller ikke noget at være bange for, fordi selvfølgelig er der en udsigtspost i bedste Baywatch stil.

Om aftenen gik vi ud og spise på en lidt mere fancy restaurant end de andre aftener og fik lækre, kreative drinks til maden. Det var ret lækkert, men indbød ikke lige til kolde fadøl. Vi gik derfor om til “Byens centrum” hvor de unge dansede, og drak os en lille kæp i øret der, mens vi kiggede på underlige mennesker der var klædt ud – af stadig uvisse årsag. Selvom vi have lovet os selv den ikke skulle blive sent ligesom de andre aftener var klokken alligevel 2 inden vi faldt om i et meget varm værelse.

Alting har jo en ende, og dagen efter ventede en meget lang bustur forude! Bussen manglede aircon, hvilke betød vi skulle skifte bus og blev en time forsinket, og med 6 timer i forvejen, er det altså lige rigeligt at prikke til Sisses tålmodighed. Grundet søvnmangen var vi en smule mere stille på vej hjem i bussen, og jeg var virkelig glad da vi endelig nåede San Jose hvor Mikael (næsten var der) til at samle mig op 🙂

Det var en skide sjov tur, og selvom både Gitte og jeg havde snakket om at vi jo faktisk ikke kender hinanden særlig godt, og ikke rigtig vidst hvad vi gik ind til var det virkelig godt. Vi er skide uenige og at sætte en rendyrket københavner sammen med knap så raceren Thybo kan jo kun give anledning til ballade – heldigvis mest kun god ballade:)