YO-semite!

9. maj – 11.maj

IHH hvor havde vi en dejlig weekend sidste weekend! Turen gik til Yosemite, og det er altså noget jeg har glædet mig til. Efter jeg har været i Australien er jeg blevet ret begejstret for nationalparker, og Yosemite skuffede ikke (dog savner jeg stadig lidt kænguruer, wallabys og koaler, men altså man kan jo ikke få det hele:)).

Vi havde besøg af Angela og Adam (det canadiske par) fredag aften til koteletter i fad, koldskål og brætspil! Det var rigtig hyggeligt, omend jeg bliver en smule irriteret når de andre ikke kan forstå det altså er vigtigst at jeg vinder. De tog hjem ved en 1 tiden tror jeg, så da vækkeuret ringede klokken 7, var der altså kun grynt fra mig! Vi skulle heldigvis ikke have pakket så meget, så klokken 8.30 sad vi i Audien – med mig bag rattet – mod Yosemite. Vi gjorde et bette holdt i Livermore for at få købt en kop kaffe. Det var en virkelig hyggelig kaffebar, hvor de med meget fornemme kridtstreger havde tegnet nogle af figurerne fra Game of Thrones, og reklamerede for kaffe der kunne få selv en drage til at vågne op! Mens Mikael var på toilet opdagede jeg også en hylde hvor de havde en minibog butik, og for to dollar proppet i en krukke fik jeg lusket 3 bøger med ud i bilen! Mikael overtog herefter rattet, jeg var også efterhånden vågnede lidt op, så stakkels Mikael måtte høre på mig fortælle og gøre ved de næste 2½ time. Efter 3½ times kørsel i alt var vi endelig fremme i Maripose, som ligger cirka 3 kvarter for indgange til Yosemite (altså én af indegangene, det er altså en smuuule større end Sønderhå Plantage). Her fik vi spist en sandwich inden vi tog den sidste strækning. Vi havde ingen internetdækningen men Subway havde fri WiFi, så vi fik også lagt en lille plan. Da vejret var bedst om søndagen besluttede vi at lørdag var køredag og søndag var vandredag. Vi fik også gjort holdt ved verdens mindste benzintank lige inden vi kørte ind i ’skoven’. Det er altså skønt at herover er de små kiosker og butikker ikke nedlagt, og det ‘gamle’ præger stadig i de små byer. Jeg er vild med det!!

Allerede når man nærmer sig Yosemite bliver man ret overvældet af hvor flot det virkelig er, og i bare iver købte vi ved indgange et årskort til ALLE nationalparker i USA, for sølle 80$. Da vi havde bestemt os for at køre, kørte vi op i bjergene i stedet for ind i Yosemite Valley. Der gik ikke lang tid inden de bare fødder var dækket i sne og blev udskifftet med sko og strømper. Det var en virkelig flot køretur, og den var først lige åbnet, da den i vintermånederne har lukket pga. sneen, så der var heldigvis ikke så mange biler på vejene. Vi kørte hele vejen over passet ned til byen på den anden side, og udsigten var fuldstændig fantastisk (men med 2½ times køretur skulle det da også lige mangle!). Man skulle samme vej  tilbage, og da vi nu havde lidt bedre fornemmelse af tiden, gjorde vi holdt nogle steder og gik nogle korte ture. Når man er vant til omkring 25 grader (ja 36 grader i denne uge sgu!) er 0 grader altså pludselig MEGET koldt, og derfor er det altså ikke så fristende lige at vandre 8 mil ind i skoven. Vi kom ellers forbi rigtig mange i midten af ingenting med en stor rygsæk på ryggen, hvor både sovepose og liggeunderlag var godt spændt fast til rygsækken. Jeg tror også Mikael blev ret tændt på idéen om 1 uge diverse steder rundt i Yosemite med rygsæk på ryggen. Jeg tænker han må få sin lillesøster over til at gøre det med – jeg har i hvert fald ingen intentioner om at gå direkte ind til alle bjørnene. Jeg læste faktisk et skilt hvor der stod at 15 bjørne om året bliver ramt af biler, fordi de har lugtet mad! Fanme synd hvis Audien skulle møde sådan én! Anyways en smule mere tid og lidt varmere tøj ville faktisk ikke have været så dårligt.

Vi kom ned af bjergene igen, og det blev lidt nemmere at trække vejret igen (både pågrund af højden men bestemt også graderne). Planen var egentlig at vi ville bo i Curry Village som er en lille by, hvor der både er små hytter lavet af presseninger og camping pladser, men Yosemite er et populært sted, så alt var fuldt booket! Derfor hvis nogle skal derind, er det måske en idé at booke allerede nu? 🙂 I stedet gjorde vi, som vi altid gør, besøgte hjemmesiden airbnb, hvor vi fandt et sted vi kunne sove – i et telt! Men så slap vi i det mindste for selv at skulle slå et op og fikse en madras – i annoncen stod der at der var en rigtig seng!

Vi kørte direkte ned til vores soveplads, som lå cirka en tre kvarter fra hovedindgangen. For ganske få måneder siden ville jeg synes det lød tosset, men der var altså også mange hoteller og sovesteder der lå 1½ time væk, så vi følte os egentlig lidt heldige!  Vi kom frem til vores sovested, og ehm jeg var ikke sådan pisse begejstret. Manden der tog imod os var ret beskidt, men var egentlig flink nok. De havde en lille hytte, hvor vi godt måtte bruge toilettet frem til klokken 23 – jeg ved ikke rigtig hvad vi så skulle derefter. De ville åbne op igen ved en 7 tiden om morgenen. Derudover var der to hund i et bur, som gøede glad af os, hvilke jeg også synes var en smule underligt. Da han vidste os ned til vores telt, undskyldte han med at han altså liiiiige havde opdaget at lynlåsen var gået i stykke, så han havde sat trykknapper i (vi var helt sikkert ikke de første til at bruge de kanpper!), de små pytter i enden af teltet var altså fordi det havde regnet, men han mente ikke det ville regne om natten, så det var altså ikke noget problem. Den ‘rigtige’ seng mindede mest af alt om en stor sofa hynde! Vi havde heldigvis selv medbragt soveposer (hele herligheden for 350 kroner – hvad siger I så?:))

Da vi lige havde set det hele lidt an, og hilst på en anden campist i haven, som straks tilbød at dele de 5 liter øl han havde købt med os, kørte vi ind til byen for at få noget mad. En gut på gaden foreslog os et eller andet fransk sted, som skulle være klart det bedste. Det var lidt dyre end vi var vant til, men for sivan vi er jo også i midten af freaking ingenting, så det er jo ikke så underligt. Der var en smule kø, men optimistisk som jeg nu er (høhø!) fik jeg overtalt Mikael til at det nok skulle gå stærkt (derudover havde jeg spottet at der var Ribs og bagt kartoffel igennem vinduet). Jeg tror vi stod der i små tre kvarter, og de stakkels tjenere var meget stressede. Men vi fik os sat, fik læst menuen op og så skal jeg ellers love for at lækkerierne blev serveret. Mikael var i al sin træthed blevet overtalt til at købe noget der mindede om en halv ko, så da vi gik derfra var vi meget mætte, meget trætte og meget begejstret for hvad morgendagen ville bringe. Jeg var glad for, at jeg var så træt, ellers ved jeg ikke om jeg nogensinde var faldet i søvn i den fryser der stod der da vi kom tilbage. Brrr!

Klokken syv dagen efter (lige midt i Fætter Lasses konfirmation hjemme i svinestalden), stod vi friske op (Mikael måske med lidt større smil og overskud end visse andre), og gik ind og fik “den inkluderede morgenmad”- En Bagel fra frost med noget margerine på. Jo jo! Da vi kørte mod Yosemite igen, blev vi endnu engang slået af den storslåede natur. Modsat dagen efter kørte vi denne gang ind i dalen, hvor vi hurtigt blev mødt af et flot vandfald, fantastiske bjerge og smukt landskab. Vi havde faktisk ikke sådan en skudsikker plan, men vi var enige om at vi ville ud og gå i dag, og ikke bare krydder røv i bilen. Vi kiggede lidt på kortet og så at der var en kort gåtur op til et vandfald der skulle være turen værd. Mikael ex-spejderen lovede Sisse anti-spejderen at det ikke var så lang en tur, og det nok max ville tage et par time i alt. Det vidste sig at man ikke kunne køre helt hen til hvor turen begyndte, men i stedet skulle parkerer bilen, og gå en km’s for at komme ned til hvor turen op mod vandfaldet begyndte. Det var en rask gåtur, med både op- og nedadgående terræn, og en masse egern der var næsten lige tamme nok. Da vi nåede første milepæl var der både vandposte og toilet, så vi var helt klar til resten af turen! Den første stykke af turen var egentlig ikke så slem, men pludselig blev stigningen lidt stejlere, og trappetrin udskåret i sten var ikke beregnet til alm. menneskeben. Da vi kom op til det sted som jeg egentlig synes var det flotteste på hele turen var vi ret våde og kolde af alt det splash som vandfaldet gav. Stenen vi gik op af var meget glatte, og pladsen var træng, men langsomt og sikker kom vi op! Vi var dog begge ret usikre på hvordan fan vi nogensinde skulle komme ned derfra igen! Sammen med alle de andre trætte mennesker fik vi set begyndelse af vandfaldet i øjenhøjde, spist et æble og drukket noget vand. (nu lyder det som om at vi bare gik i et stræk, ehm det passer ikke helt der var også vandpauser undervejs!). Jeg havde bildt mig selv ind at der måske var en bus eller noget deroppe, men der var bare endnu et bjerg! Vi mødte en frivillige medarbejder, der foreslog os en anden rute ned, den var lidt længere men var knap så stejl og var slet ikke våd. Så det gjorde vi! Jeg var sikker på vi var gået forkert, for synes faktisk den var stejl nok, derudover var der sommetider en underlig velkendt, men uidentificerbar lugt. Pludselig kom nogle meget velkendte lyde i form af hestesko, og duften blev nu lokaliseret som varme, bløde hestepære! Hestene – eller mulddyr tror jeg nu det var, der er ingen heste der har så lange ører, kom lige imod os, en cowboy forreste, tre tursiter i midten og en cowboy som bagtrop. Her må jeg jo så komme med en lille tilståelse! Mikael og jeg fik af vores meget søde venner en afskedsgave i form af en ridetur i Yosemite, jeg havde faktisk forstået at hestene var på vinterferie, og derfor havde vi ikke indberegnet det i denne tur. Det kommer heller ikke til at ske!!! Jeg sætter mig simpelthen ikke op på en hest der står lodret det meste af vejen, med løse sten under hovene! Jeg tror vi finder en tur langs en sø i stedet for 🙂

Vi fandt ENDELIG hele vejen ned til en tiltrængt vandpost og et toilet, og meget meget tunge ben bevægede vi os ned på parkeringspladsen. Her fråede vi en energybar (altså klokken var lidt over 16, og vi havde spist morgemad klokken 7,  så vi var ved at være kørt lidt ned). Vi kørte op med “byen”, ja for selvfølgelig er der et supermarked og en sourvenirbutik og tada en burgerbar. Vi nåede lige sidste udkald inden burgerbiksen lukkede, jeg aner ikke hvordan den smagte, for alt havde i det øjeblik været lækkert!

Vi bevægede os så småt ud af, men ville lige et smut forbi Yosemite Falls, for at se dem mens der er mest vand i. Der var også en lille gå rute på en god halv time, som blev gået en smule tungt, men flot var det dog! Det var dog væsentlig mere turistet og hyggeturs agtigt, så vi satte måske ikke så stort pris på det, som hvis vi havde set det først. Herefter satte vi os i bilen, og kørte den alt, alt, alt for lange tur hjemad.

Positive ting ved turen: Er ikke blevet smittet ved musesygdommen Hantavirus – ej heller set en mus!

Negative ting ved turen: Fanme heller inge bjørne set!

(Nu er det jo efterhånden et stykke tid siden vi var afsted, der gik et par dage inden benene var i topform, men vi vil klart anbefale at ligge sådan en tur ind i sin rejsetur:))

 

MØS