To go or not to go…

“Ja tak”, “Nå måske ikke”, “Vi skal nok flytte – langt væk”, “Arg det lykkeds sikkert ikke”, “Det virker til, at vi skal afsted”, “Hvad med lejligheden”, “Skal vi have den her med”, “Hvad gør vi med det gule lyn” “Hvordan gør vi med Sisse”, “Wow nu skal det visum bare lykkes”, “Wow der er bestilt flybillet”, “Wow lejligheden er helt tom og rungende”….

I april i år havde vi besøg af én af Mikaels studie/rundt-omkring-i-Aalborg venner, som var hjemme på visit. Han var på vej mod eksotiske California for at arbejde med et projekt i Silicon Valley. Silicon Valley tricker et eller andet lykkestof i alle nørders hjerner, og åbenbart også i Mikael, for han spurgte frimodigt om vores ven ikke kunne skaffe ham et job også. JO! det kunne han skam godt, og så var der ligesom lagt grobund for et lille spirende eventyrshåb.

Mikaels snakkede med først den ene, så den anden, sendte papir i et væk, tror næsten der røg en stil fra 6. klasse med i puljen, og snakkede så igen med en masse mennesker. En masse “Vi flytter måske til San Francisco” blev fortalt til venner og familie, dog med et vist jysk forbehold, men også med en garanti om at hvis den gik så var vi på det første fly fra Aalborg. Begyndelsen af august som udrejse dato, blev udskiftet med midten af august, blev udskiftet med – ja altså det endte jo så med slutningen af september, hvilket var ret fint, flytning og PhD taget i betragtning.

I juli fik Mikael endelig underskrevet en kontrakt, og så var der ellers bare et langsomligt visum der skulle i hus. Selvom vi længe har vidst at vi skulle afsted, var det først den 19. septebmer, hvor flybilletterne blev bestilt, at sommerfuglene begyndte deres vrikken med vingerne. Selvom lejligheden på daværende tidspunkt var tom, tom, tom, en kasse med diverse jordisk gods var sendt mod Staten og afskedsfest i både det jyske og københavnske havde fundet sted, var flybillettens konkrete dato medvirkende til at gøre det hele mere realistisk.

Nu sidder vi så her, i det eksotiske California, og på trods af, at vi kan kigge ud af vinduet og se både bjerge og palmer, er det hele stadig ret uvirkeligt. Hverdagens trummerum begynder dog om ganske få timer, så mon ikke vi der begynder at synge CA i stedet for DobbeltA i bedste Niarn stil?