SF – nu som Gotham City

Fredag den 15. november – nu officielt Batkid day.

Jeg springer lige lidt frem i tiden, ifht. hvad jeg har gjort tidligere, men i fredags var en skide spændende og sjov dag, som jeg lige vil smide et par poetiske ord omkring.

Selvom jeg ikke er meget for det, er det faktisk tak til Ekstra Bladet at jeg fandt ud af at fredag var Batkid dag, da de havde skrevet en artikel om et spændende event i San Francisco. Mikael og jeg har faktisk kun være i SF en gang tidligere, og da det egentlig kun er et 50 minutters togtur uden skift, burde det være noget jeg ville kunne klare på egen hånd. Så jeg besluttede mig for at stå tidligt op og nyde solskinnet i storbyen den dag.

Nå men hvad var det her Batkid halløj egentlig for noget? Jeg havde selv lidt svært at greje hvordan man egnetlig fik lov at deltage, man kunne tilmelde sig, men da der var event rundt omkring i byen ville man jo gerne være der hvor der skete noget spændende. Det var dog fordelt på et ret stor geografisk område, så på mine pusselanker var udvalget af steder jeg kunne nå at besøge ret begrænset. Jeg bestemt mig dog for en flashmob og et besøg ved rådhuset. Jeg havde dog absolut ingen idé om hvad det ville indbærer – og hvad en tilmeldning til arrangementet egnetlig ville medføre.

Grunden til Batkid overhovedet blev en realitet er officielt fordi fonden “Make a Wish“, ville opfylde Miles ønske om at være batman for en dag. Fonden Make A Wish, tager sig af dødssyge børns ønsker, for at hjælpe dem i en meget hård tid, og give dem mulighed for at være barn et øjeblik i et verden fyldt med medicin og andre ‘voksne’ ting. Miles fik leukæmi da han var 20 måneder og er i dag 5 år. Han fik sin sidste kemobehandling i juni, og skulle i følge lægerne være rask idag. Derfor synes Make a Wish fonden at Miles havde fortjent at få sit ønske opfyldt. Så det gjorde de – i kæmpe format! Miles vidste intet om at han skulle være Batkid for en dag, han troede blot han skulle ind og modtage et sejt batman kostume, og måske noget slik. Han må være blevet noget overrasket.

Klokken 9 fredag morgen, var der i TV “breaking news” at der var problemer i Gotham og derfor var der brug for Badkid. Poltimesteren ringede til Miles og sagde de havde brug for ham, og så gik løjerne altså løs – og det naturligvis i en lamborghini batmobil! Først var det tid til at redde Damsel, en stakkels kvinde der var blevet kidnappet af “The Riddler, og påsat en kæmpe mæssig bombe – og så lige midt på skinnerne. Batkid saves the day og får reddet den taknemmelige kvinde. Man skal lige huske at Miles er 5 år gammel, og at han hverken er kendt eller på anden måde tidligere har været udsat for paparazzier eller lign. Mens Batkid saves the day, står der tusinde og atter tusinde af mennekser og råber “Batkid – Batkid”, tager billeder, har skiltet og vinker og hujer. I nogle højtalere spilles diverse kendingsmelodier fra batmanfilmene og der er virkelig mange ting at holde styr på. Jeg ved ikke helt hvordan jeg havde taklet det som 5-årige, men skisme ikke halvt så sejt som den lille verdensmand der til UG underholdte publikum/ Gothams borgere! Derudover er SF jo en okay stor by, så at lukke nogle gader og have politiet til at digere og holde publikum på afstand, kræver altså en vis planlægning – men det har de jo også haft en hel måned til!!!

Nå, men The Riddler er samtidig i gang med at røve en bank, så afsted i Batmobil og få skurken indespærret så politiet kunne komme og gøre deres job. Miles vidste igen at han var “the true Batkid”, og The Riddler blev til sin store utilfredshed slæbt afsted af politiet.

En lille mand kan blive meget sulten, og hvad er bedre end at få burger når man er 5 år? Derfor kørte Miles til Burger Bar downtown SF – her indtræder vores helt egen hovedperson, nemlig undertegnede. For lige at give et lille indblik i hvor stor en begivenhed det her er, var der på dagen over 7000, der havde forsøgt at bestille et bord på “The Burger Bar”!!!!

Jeg vidste faktisk ikke at der hvor flashmobben skulle foregå også var der hvor han skulle spise, så jeg blev da gladeligt overrasket, da jeg pludselig kunne se og høre-  sammen med de andre tusinde – udrykning fra de mange politimotercykler der kom kørende. Der var også nogle fine politiheste – der gladeligt lod sig klappe af de mange fremmødte børn. Så kom lyden i det fjerne, lyden man ikke kan tage fejl af, lyden af en lækker, lækker bilmotor og Batmobil kommer kørende lige forbi, og gør holdt. Ud træder Batman og efter ham den sødeste lille 5-årige knejt der med stor indlevelse og med sjælen selvtillid, lader sig begejstret fejre, fotograferer og vinke til de fremmødte – og så gik han til frokost. Jeg omrrokkerer mig lidt, og ved et rent lykketræf fik jeg en ret fin plads til resten af showet. Burger baren ligger på 6 sal tror jeg med glasvinduer, så da Batkid var blevet mæt, kom han ud til vinduet og rakte den knyttede næver sejrsikkert i vejret, mens han observerede den igangværende Flashmob, der informerer ham om at The Penguin er ude på ballade. I det samme kører The Penguin forbi med den nu kidnappede Lou Seal, maskoten fra SF Giants, og så må Miles jo på den igen. Fra sin frokost pause og afsted i sin Batmobil ud for at hente Lou Seal. Og så var herlighederne forbi for nu. Jeg havde også stået på det samme område i et par timer nu, uden på noget tidspunkt at have kedet mig. Både på grund af al den postyr med politiheste, flashmob, batkid og andet der var en del af det planlagte. Men også fordi der var SÅ meget positiv energi i luften, man bare kunne suge til sig. Folk havde gjort mega meget ud af det, og rigtig mange var klædt ud og stod med store skilte hvor de hyldede batkid – og hans lillebror Robin der til tider også fik lov til at deltage i herlighederne:)

Jeg nåede et smut i H&M, for lige at anskaffe et par trøje, det begynder jo at blive småkoldt om aftenen herover, og så er en cardigan jo ikke af vejen;)

Derefter gik turen til rådhuset, hvor batman, batkid, politimesteren, Familien Miles, borgmesteren og direktøren/formanden for “Make a Wish” var samlet for at hylde den lille helt. Her blev der holdt diverse taler, Batkid fik en nøgle til byen – og til byens bedste chokoladebutik (!) og der blevet klappet og hujet en masse. Solen skinnede og folk var bare ekstremt begejstrede for hele arrangementet. Den lille helt lod sig gerne hylde, og gav sine nyvundne fans endnu en knyttet arm i luften.

Det var en helt fantastisk oplevelse, som primært er blevet spredt via de online medier, og jeg vil skyde på at over 90% der har deltaget og været med til planlægningen har været frivillige. Omkring 20.000 deltog for at hylde Miles og hans fantastiske kamp, og stemningen omkring det hele var positiv, og intet sted fik jeg indtrykket af “sure rønnebær” eller “hvad med at bruge pengene til at noget andet”. Hvis jeg havde en virksomhed i indre by i SF, havde jeg nok lånt lidt af omtalen til at fremme min egen virksomhed, men ganske få steder, så jeg Batkid i berøring med andre firma navne, kun en enkelt restaurant havde opgraderet deres skilt med “We support Batkid”, mens en tøjbutik strategisk havde placeret i tøj med batman logo udenfor.

Alle medier, små som store har berørt emnet i større eller mindre grad og twitter var fuldstændig ustyrlig, hvor både Det Hvide Hus og selveste Obama var ude med en hilsen. Det var fuldstændig fantastisk, og sætter godt nok begreberne “tid og rum” i et ganske nyt perspektiv. Selvom dagen naturligvis var for Miles og hans familie, er der ingen tvivl om at både “Make a Wish” og San Fracisco har fået rigtig, rigtig, rigtig meget PR med på kontoen, men altså det tror jeg Miles er ret så ligeglad med:) Derudover var der selvfølgelig virkelig meget medie tilstede på de forskellige lokationer, og så vidt jeg har forstået var der livestreaming dagen lang hvor man kunne følge Miles bedrifter!

Jeg er ustyrlig glad for at jeg deltog i festlighederne, både på grund af selveoplevelsen, men også fordi det er fantastisk at se hvordan de sociale medier kan skabe så meget liv og glæde – det giver lidt et boost til min uddannelse ,og det jeg forhåbentlig engang kommer til i fremtiden:)

Min eneste bekymring er dog hvordan en 5-årige må have det efter 7 timer i rampelyset, med efterdøninger af kemo og generel sygdom i mange år? Jeg tænker han må være godt træt, men forhåbentlig ikke umenneskelig udkørt.

 

Edit: 19/11: Hov jeg glemte helt at nævne, at der faktisk er snak om at lave en tegneserie om batkid og Hans Zimmer er ved at komponerer et stykke musik til Batkid (Hans Zimmer er ham, der laver ja ALT musik ish)

 

Lidt billeder fra dagen – både mine egne og nogle jeg har lånt:)

Og lidt links hvis i vil “mærke” stemningen lidt mere:

Kort fra nyhederne

Billeder mm

Miles

Ellers kan i jo altid bare google Batkid, og jeg lover i får resultater:)