Med ekspress fart til USA

Så kom dagen endelig, hvor eventyret til USA for alvor skulle begynde. Alt for tidligt (kvart i fem) onsdag morgen tog vi i lufthavnen, og grundet det tidlige tidspunkt var det bare os to. Vi havde sagt farvel til mine forældre om fredagen i Thy og Mikaels forældre havde været oppe om tirsdagen og taget de sidste ‘småting’ med hjem. Det var meget stille og roligt, uden brug af kleenex:)

Og så skal vi vidst nok liiiige have slået én ting helt fast. Jeg vil aldrig mere høre snak om at kvinder ikke kan stå for tilbud, det er i hvert fald ikke hjemme hos os at det er den vej rundt. Da Mikael fik tilbudt meget, meget, meget billige første klasses flybilletter sagde han skisme ja tak! Så det var endnu en oplevelse, der nu kan blive krydset af på vores bucketlist. Vi vil bestemt ikke anbefale første klasse; det er ubehagligt at kunne ligge ned hele vejen, en underlig følelse at kunne strække sine ben uden at banke ind i sædet foran, sært at ens arm ikke klister sig om af en fremmed når man lægger den på armlænet, hårdt for armen at skulle holde om rigtig glas og bestik, underlig at spise pænt anrettet mad af porcelæn, sært at stewardessen tiltalte en med ens efternavn (det var faktisk underligt!) og kedsommeligt at man ikke hele tiden skal vare sit knæ for vognen der kører ned igennem gangen. Nej det gør vi bestemt ikke igen!!

Grundet Mikaels spontankøb, var vi nogle af de første, der kom af flyet, hvilket nok nedsatte vores ventetid ved pas-visumkontrollen med en times tid. Det tog faktisk overraskende kun en time, hvor vi havde frygtet at hele eftermiddagen skulle bruges i en kø. Lettede satte vi kurs – i tog – mod vores forhåndsbestilte lejebil ved Hertz i lufthavnen. “Mikael det fikser du – så venter jeg med kufferterne“! Og vente det skal jeg da lige love for at vi kom til! Det tog over 1½ time at få vores bil udleveret grundet noget skide sejllads, der åbenbart havde givet anledning til noget ekstra arbejde, men ikke flere arbejderfolk. Vi fik dog vores ‘lille’ bil udleveret og afsted på motorvejen det gik. Vi havde heldigvis kun en god halv time at køre førend vi var fremme til vores lejlighed/hotelværelse-ting.  Vi nåede ikke så frygtlig meget onsdag, udover en tur til ‘købmanden’. Det var i sig selv en meget sjov oplevelse, det supermarked der ligger tættest på os benytter mongoler og andre mental handicappede til at pakke varer ned for kunderne. Mikael var nær kommet i problemer med kassedamen, fordi han selv pakkede sin taske, så den handicappede ikke lavede noget, og det er jo ikke sådan systemet er jo. Vi holds os vågen til klokken 21 lokal tid (6 dansk tid), og faldt derefter omkuld.

Torsdag trillede vi ned og spiste morgenmad (det er fantastisk, at man ikke skal tænke på morgenmad selv!). Det er sund mogenmad, står der på deres hjemmeside – vi må nok sige at vi ikke er helt enige. Meningen var at vi skulle nå en fantastisk masse torsdag, ehm det gjorde vi ikke helt. Vi fik dog læst os frem til, hvordan vi får taget californisk kørekort (hvilket jeg gruer noget for!) og hvor vi skal henvende os for at få et social security number. Her indtraf dog noget af en dårlig nyhed, noget som vi måske burde have undersøgt lidt mere hjemmefra, men som vi alligevel ikke kunne have gjort noget ved. Jeg kan ikke få et social security number, fordi mit visum bare et en påhængs-visum og ikke sådan et fint et som det af Mikaels. Jeg kan få et nummer, når jeg har fået arbejdstilladelse – hvilket jeg så tænkte, ork det skal jeg jo alligevel have. Der kan så gå op til 5 måneder førend jeg modtager det!!! Av for den – det var ikke lige en del af planen. Vi håber dog på at der ikke går 5 måneder, men måske kun 2 eller 3. Så hvis du har nogle freelance opgaver næsten af enhver art så modtager jeg gerne alting lige nu 🙂 (eller hvis nogle kender smuthuller eller ligenende så vil jeg også gerne høre lidt om det)

Nå men torsdag nåede vi faktisk kun ud og handle og købe simkort til Mikael, så vi kan få lidt internet når vi er ude og hjuler, ellers er det umuligt at finde vej. Dagens spøjse amerikaner, var en dame med tre katte i en klapvogn. Det var egnetlig ikke hende, der var så spøjs, men alle de forbipasserende, der var højlydt begejstrerede!

Om aftenen mødtes vi med Tobias – Mikaels jobpusher, samt kommende kollega til en omgang snasket burger og øl. Jetlagen spøger dog lidt så vi kom tidligt i seng igen.

Fredag skulle der så ske noget. Vi kom afsted og fik lavet social security number til Mikael, og jeg fik et brev hvor der står jeg ikke kan få et (ellers kan jeg ikke få lov at tage kørekort – hvilke vi faktisk skal have gjort senest ti dage efter ankomst, det er ret snart:-S). Igen vi havde frygtet det var et heldagsprojekt, men tog nok kun tre kvarter. Derefter gik vi i banken og fik oprettet en bankkonto. Her må vi nok sige at Jyske Bank skal oppe sig hvis de skal beholde os som kunder! Vores nye bankmand er klar homoseksuel, og insisterede på at kalde mig “Hon”, “Love” og “Darling”, mens han lillefinger arbejder i højeste gear. Han er simpelthen så fantastisk sød! Mikael blev tiltalt “Sir” (jeg er også langt mere til “Darling” end “Mam” – ork mam lyder gammel!) Det var intet problem og vi har både kort og netbank nu. Men kære Jyske Bank – “Sir” og “Darling” fremover tak! Herefter en længeventet besøg i Walmart, hvor vi fik shoppet en smule. Vi vidste godt at man i USA kører meget i bil for at komme fra a til b, og det er også tydeligt at se i gadebilledet. Det er dog noget overraskende at stort set alle butikker samler sig i små centre eller arkader hvor man så kører hen og kigger. Det er meget lidt hyggeligt i forhold til en gågade fx, så det skal vi vidst lige vænne os lidt til. Nå men lidt shopping var altså ikke nok, så vi kørte ud til et storcenter. Eller Mall om man vil. Det var KÆMPE stort, og var fyldt med alverdens butikker, og vi havde jo naturligvis valgt et outlet mall, så vi kunne få lidt rabat 😉 Vi fik da også shoppet lidt Levis og sager, og der gik rask væk 4 timer derude.

Indtil videre er vi meget imponerede over hvor søde og hjertlige folk er, og langt de fleste virker oprigtigt interesseret og glade for at kunne hjælpe. Det er samtidig imponerende godt vejr, 22-25 grader, hvilket vi overhovedet ikke havde regnet med. Livet er lækkert lige nu!

Jeg vil stoppe nu, ellers bliver er der vidst overflod af information 🙂