Flytning, garagesalg og opgradering af bilen!

Ja vi kan jo ikke rende til rodeo hele dagen (og mit blogindlæg har også affødt nogle kommentar om hvorfor at det måske alligevel er en smule dyreplageri), så søndagen blev i stedet brugt på de populære garagesales der skyder op i weekenden i de små villakvarterer. Jeg vil dog godt indrømme at jeg synes det er skide akavet, at køre ind i folks indkørsel, kigge på det de selv mener at guld og så kører igen med et “have a nice day”, uden så meget som at have overvejet at købe noget! Men altså vi kørte da lidt rundt og lurede på hvad de forskellige hader. Ellers chillede vi det meste af søndagen og foreredte os på den kommende teoriprøve.

Derudover var det vores sidste uge på Hotellet, og jeg begyndte derfor så småt at pakke ting ned. Vi havde fået lov at opmagasinerer de sager vi allerede har fået købt, hos Mikaels søde indiske kollegar Kritika (hun er cirka 150 høj og vejer nok 40 kg, hun er MIKRO lille! – jeg tror alt hendes vokseværk ligger i hendes kæber for hun kan snakke nonstop, om alt muligt!:)) Om torsdagen pakkede jeg alle vores pakkenelliker der skulle om til Kritika, og fik dem læsset ind i bilen. Jeg havde købt en stol, der krævede at kalechen kom ned førend man kunne få monsteret ind. Det gik ganske fint, med alt inde og med et par timer der skulle fordrives, skulle kalechen så op igen. Det gik også fint det første stk tid, en til der pludslige kom en ukendt og uvelkommen knasende lyd omme bagfra. Kalechen var ligesom hoppet af på en eller anden måde, fordi stolebenet var lidt længere end jeg lige havde beregnet. (og til mit forsvar pakker kalechen sig langt ind i bilen, førend den ligesom pakker sig tilbage igen. Det er ren transformers, og altså ikke engang et målebånd ville have kunne reddet mig der. Anyways, jeg fik rykket på stolen, kalecehn kørte hele vejen op på sin plads igen, uden problemt. “Nå for søren  – ikke skade sket”. Jeg er jo en sød kæreste, så da jeg hentede Mikael fortalte jeg ham naturligvis om mit lille stunt, men at der altså ikke var sket noget. Kalechen skulle så af igen da stolen skulle ud, og så øhm ja okay bagruden er ligesom faldet en smule ud, så man kan sige vi nu har naturlig aircon i bilen – det må da siges at være en opgradering? Plus at hvis det skulle gå hen og regne så er bilen nu selvrensende indeni. Ja Mikael mener ikke det er en opgardering – men tror det er mangelende på kreativitet og fantasi.

Resten af vores habengut blev med nød og næppe presset ind i bilen da vi kom tilbage, og kursen gik mod Santa Cruz, hvor vi skulle bo i Tobias’ lejlighed, imens han indtager frøer og andeblod i Asien. En lille ferietur til Santa Cruz er slet ikke at kimse af, og jeg havde virkelig glædet mig til at slippe væk fra hotellets anonymitet og kedsommelige område. Mikaels skulle dog noget tidligt op, og allerede klokken halv seks fredag morgen var han ude af fjererne. Jeg måtte så ud af fjererne en halv time senere, for at lukke Mikael ud, da vi kun havde en nøgle og døren kan ikke smække. Ja man kan jo ikke få alt i verden. Jeg brugte fredagen på at besøge Capitola, som er en lille havneby der ligger tæt på Tobias (når jeg siger han bor i Santa Cruz er det nok ikke helt rigtigt, han bor i Capitola). Det var så idyllisk fin med pelikaner der fløj i luften, masser, masser af måger der hyggede sig på stranden og en hyggelig lille mole. Derudover ligger der et farvestrålende motel, der er bygget op af flere huse i hver sin farve. Her er masser af spisesteder og små butikker (godt nok typisk souvenit butikker – men derfor er de jo stadige hyggelige). Her er faktisk generelt bare hyggeligt, og med bare arme og ben i solen stråler er det slet ikke dårligt. Min gåtur på molen, bød også på en søløve helt tæt på, der svømmede lige under mig. De er simpelthen så søde de dyr.

Da Mikael kom hjem kørte vi ud og spise, og chillede derefter bare på sofaen-  når man har en sofa, ved man slet ikke hvor meget den vil blive savnet når man ikke har én. Mm hvor er det dejligt at sidde blødt igen 🙂

Beklager der ikke er så mange billeder – det skal der nok komme igen 🙂