Yihaa!

Hold da op hvor tiden flyver, og med en masse gøremål som tilflytter er der faktisk nok at se til (på trods af at jeg stadig ikke har nogen arbejdstilladelse og dermed ikke noget arbejde). Nå men sidst jeg skrev var da vi havde været på campingtur i Big Sur. Ugen derefter var ret basic uden de store dikkedar. Jeg er blevet lidt mere tryg ved at kører bilen og har derfor været et tur alene på rundtur til outlet mall. Det er nu noget særligt at kører i solens stråler med kalechen nede og nyde vinden i håret. Vi nyder det så længe det varer.

Ugen bestod dog af en Indisk filmaften, hvor nogle af Mikaels indiske kollegaer gerne ville præsenterer os for en Bollywood film – med to af de største skuespillere. Den var nu ganske god, og slet ikke så meget sang, dans og glimmer som man egentlig kunne forvente, Det var en spøjs oplevelse, fordi de grinte tit på steder, hvor humoren – og måske oversættelsen gik tabt hos os, hvorimod vi til andre tider synes noget var mægtig morsomt, som de slet ikke så på samme måde. Kultur er noget spøjst noget. Heldigvis ved de godt hvad vi synes er en smule skørt hos inderne, ligesom vi jo godt ved hvad der er lidt underligt ved os danskere (absolut ingenting!). Filmen blev set i en minibiograf hos en indisk pige, der bor i sådan noget resort sjov med svømmepøl og fitnesscenter, nå ja og minibiograf- selvom jeg er skide glad for vores nye lejlighed, så er jeg nu alligevel en smuuule misundelig.

Fredag var jeg så heldig at min storebror, hans kone og to uhyrer var hjemme hos mine forældre, så jeg fik hele familien på skype med ivrige Balthazar som kommentator. Det var nu hyggeligt at sige hej til dem alle sammen, og selvom jeg ikke er så naiv at tro at verden står stille i DK fordi Mikael og jeg ikke er der til at blæse den rundt, er det nu alligevel lidt underligt at begivenheder foregår uden os. Det føles lidt som at bo i en bobbel herover, og når vi engang kommer hjem igen, starter verden der hvor vi efterlod den. Baseret på småfolk der er kommet til verden siden vi efterlod DK, og hvordan de gror kan vi dog sagtens se at sådan forholder det sig ikke helt 🙂

Nå, om lørdagen havde vi bestemt vi ville prøve det der offentlig transport til San Francisco – det såkaldte Caltrain. Jeg var dog en smule utryg, fordi nogle af de andre togselskaber strejkede, men vi ville nu alligevel give det en chance. Skæbnen ville dog at Mikaels stakkels stigeskade i foden drillede voldsomt meget lørdag morgen, så vandretur på brosten blev afløst af køretur i det blå. Vi bestemte os for at kører til en stort loppemarked i San Jose – jeg havde været der tidligere en onsdag, hvor intet havde åbnet, så vi gav det en chance til. Det vidst sig dog at være komplet spild af 7$i parkering! Det var som discount Ebay bare i bod-form. Masse kinesisk ragelse og billigt plastik var i alle boderne – ikke lige hvad vi forbinder med loppemarked. Der var dog et lækkert frugt markede, som vi købte lidt druer ved, efter jeg havde prøvesmagt en roe drysset med noget lækkert rød pulver. Jeg er jo som jeg er, så jeg tog det stykke med allermest rød pulver, jeg skulle jo ligesom lige finde ud at hvad det var. Det var chili!!! Jeg prøversmager ikke igen…

Vi måtte jo omlægge lidt i planerne, og en hurtig google søgning, viste at der var en lille gade i San Jose, hvor der primært lå genbrugsbutikker. Så det måtte blive dagens loppemarkede 🙂 Det var en god blanding af antik, genbrug og fashion genbrug. I antikbutikerne stødte vi på utrolig meget europæiske produkter, den lille havfrue og endda en mors dags platte fra 1983.  Vi holdt os dog til at købe sager i de billige almindelig genbrugsbutikker, men det blev da også både til skåle, (pusle)spil og andet godt. (Jeg tror jeg laver et blogindlæg om alle vores fund – til I andre genbrugsnørder:)). Fashion genbrug var en koncept hvor shopaholic tøser (okay fordomme måske!)  kan komme ned med det designertøj de alligevel ikke havde råd til det, sælge (eller udlåne) det til butikken og dermed tjene lidt dollars. Det var meget fascinerende at gå og bladre i Prada og Channel, men altså så er det jo heller ikke mere fantastisk. Det sjoveste derinde var ekspedienterne, der var meget – hvad kan man kalde det – friske i deres påklædning, og blandt dem var køn ikke noget man tog sig af når man klædte sig på. Det var vidunderligt!

Lørdag aften var weekendens højdepunkt! Mikael havde spottet at der var Rodeoshow inde omkring San Francisco, så der kørte vi ind. Vi har først set rodeo i fjernsynet, og snakket om at det var bestemt noget vi skulle prøve herover, og med vores allerede alt for lange bucket-liste kan vi jo ligeså godt komme i gang. Stedet hvor herlighederne foregik hed Cow Palace, jamen altså så behøver der jo ikke mere før at en lørdag aften er sikret! Da vi ankom, stod der en masse aktivister udenfor, og det var faktisk for mig en smule intimiderende og ubehageligt. Jeg har aldrig tænkt over det som dyremishandling, og det er måske og en smule naivt. Et kort sekund blev planen revurderet, men jeg måtte se med egne øjne om det virkelig var så slemt. Da vi kom ind, gik vi lidt rundt og kiggede på mennesker – der var masser af folk i cowboyhat og matchende støvler. Det var tydeligvis en familiebegivenhed og popcorn og candyfloss blev langet over disken. Derefter gik vi en tur ned i staldene og kiggede på de smukke heste. Baseret på hvordan de hyggede sig og gumlede dernede var der i hvert fald ingen tegn på dyremishandling.

Vi fandt vores pladser, og Mikael var så heldig at komme til at sidde ved to ‘rigtige’ amerikanere, som man ser dem i film. To kæmpe store, tykke negere med bling og babser ud over det hele. Nå men showet gik i gang med heste, palietter og flag. Politiet på heste var også en del af ‘startopstillingen’. Mange, mange mennesker kom ind med et kæmpestort amerikansk flag, en rød løber rullet ud og en pige trådte frem og sang nationalsangen – ja her manglede skam ingenting.

Den første disciplin var en omgang rodeo til hest, med mænd på ryggen, hvor målet var at sidde i 8 sekunder og alt efter hvor ivrig og voldsom hesten hopper for man så point. Det var meget spændende og en smule nervepirrende. Efter hver disciplin kom en rytter ridende ind med et flag hvorpå der stod en sponsor navn – det var virkelig en meget mere integreret måde at gøre det på, fremfor neonskilte og rullende bannere i siden. Herefter skulle der i team fanges kalve. Kalvene bliver sluppet løs, hest og rytter efter, hvor den ene skal få en lasso om halsen og den anden om begge ben. Det er virkelig en kunst! Det ser dog lidt voldsomt ud når kalven falder, men i det sekund fløjten går bliver den sluppet løs og kan med det samme løbe lige så frisk igen. Jeg ved ikke om det er adrenalin der gør at den ikke halter eller noget bagefter? Der var naturligvis også nogle hvor det var kalven der vandt 😉

Om dagen havde der været dyreskue, og de dyr blev også præsenteret i arenaen. Der var både geder, får, køer og kalve. Det var børn og unge der gik med dyrene, og det var egentlig meget hyggeligt. Højdepunktet var dog da tre piger der gik med en ged kom i voldsomme problemer halvvejs rundt i manegen, da ged hverken ville frem eller tilbage. Hold kæft hvor de sled, og til sidst var de de eneste der var tilbage. Op på storskærm med de efterhånden godt blussende piger.

Nu var det pigerne på hest til at vise hvad de kunne, og det var faktisk det mest nervepirrende i løbet af hele aften. Akrobatiske piger, der sprang på hesteryg, rundt på hestryg, ned om maven, koldbøtter og jeg ved snart ikke hvad der blevet udrettet – alt sammen i flyvende galop naturligvis. Det var næsten som at se Skipper og  jeg i det gode gamle dage – næsten altså. Cirkus Dannebrog kan i hvert fald godt pakke sammen i forhold til de her piger. Altså at hænge med hovedet ned af ved hestens hove, med kun en fod i stigebøjlen er jo det rene vanvid!

Der var også synkronridning (hedder det det?), en masse snak i form af en ‘humoristisk’ kommentator, 6-spands vogn med næsten identiske hest, pral og ‘sjipning’ med lassoer og masser af fantastisk 90’er musik.

Cowboyerne skulle også bevise at de alene – altså sammen med hesten, kunne fange og nedlægge en kalv, så afsted med kalvene igen og her skulle mændene fange kalven omkring halsen med lassoen, spænde den omkring saddelknoppen og hoppe af og binden kalvens ben sammen. Derefter skulle de tilbage, op på den veldresserede hest, der naturligvis blev på sin plads som kalveholder, uden at kalven slap fri. Den bedste tid vandt. Nogle ærgerde sig over de sekunder de havde sparet da de bandt kalvens ben sammen, for de blev tabt igen, for da de vendte ryggen til sprang kalven glad op.

Pigerne kom igen på banen og nu var det tid til tøndeløb, de skulle omkring tre tønder der stod i en trekant. Det gik meje stærkt og hesten lå næsten vandret i svingene. Det var vildt imponerende, og jeg synes faktisk det er langt mere imponerende end rodeoen. Altså jeg mener enhver idiot med lårmuskler kan jo sætte sig op på et hoppende dyr, men at kunne få en hest til at dreje nøjagtig på kommando er skisme en kunst. Okay jeg ville nok selv foretrække tønderidningen, hvis det kom til det altså 🙂

Herefter blev nogle meget, meget flotte tyre som også havde været en del af dyreskuet trukket ind og blev vurderet af nogle åbenbart enorm anerkendte eksperter. Det tog det meste af en halv time, og da begejstringen over kæmpetyrene havde lagt sig, var det mildest talt røvsygt!

Aftenen sluttede af med det vi egentlig var kommet for- rodeo på tyreryg. Det var mega fedt, og meget meget vildt at se hvor højt en ‘ko’ egentlig kan hoppe. Det er ganske imponerende. Det var dog nær gået galt, noget med en hov tæt på et hovedet, men ingen kom dog øjensynligt til skade, omend jeg tror man er en smule smadret i kroppen dagen efter. Det er interessant at se hvor forskelligt tyrene reagerer når de endelig slipper af med deres ekstra vægt. Nogle går direkte efter udgangen, uden at ænse cowboyeren. Andre bliver en smule hævngerrige og jager lidt – men heldigivs er der jo nogle ryttere til at fange og få tyren ud. Derudover er der en rødklud på en racerbil der bliver sendt ud for at fange tyrens opmærksomhed.

Det var en skide god aften, og jeg havde ikke indtrykket af at dyrene led nogen overlast – jeg ved dog ikke hvordan det påvirker dyrene på sigt. Hvis I vil se lidt mere er der en youtube film her. 

Beklager det noget lange indlæg 🙂

 

Vi håber i har det skjønherligt derhjemme i novembervejret!

 

Derudover et tillykke til min far, der fylder år i dag 🙂