Kæmpe Sur!

Nej det passer ikke, vi er bestemt hverken sure eller kæmpe sure – men for 3 weekender siden var vi i Big Sur  – nærmere betegnet fra den 12.- 13. oktober. (Hvis nogle er meget interesseret er der faktisk en dokumentar på i hvert fald den amerikanske Netflix, hvor man kan se lidt mere om hvad Big Sur  er for noget). Big Sur er et fantastisk naturområde i bjergerne, med en super flot kyststrækning, hvor man se hav så langt øje rækker. Sur betyder vidst noget ala syd på mexicansk – så det er faktisk bare det “Store Syd” vi besøgte. Vi havde aftalt med nogle af Mikaels kollegaer at vi ville tage på en enkelt overnatnings camping på en ‘primitiv’ campingplads. Vi kørte lørdag morgen, med en tætpakket bil, ned forbi og hentede Tobias, der heldigvis var en smule mere begrænset i sin pakning end vi havde været (ja det kommer jo nok ikke som nogen overasskelse, for dem der har set mig pakke!). Vi kørte langs havet hele vejen derned, og på trods af lidt søvn i øjenkrogen, var det en virkelig smuk tur. Vi gjorde holdt et par gange, hvor vi gik nogle småture, hvor vi både fik set gribbe og ørne. Endelig kørte vi over den famøse Bixby Bride – som ligesom er indgangen til Big Sur, og så var vi jo nærmest fremme. Vi kørte faktisk straks hen til campingpladsen for at sætte telt op, og ligesom se hvor langt de andre var. I hele Big Sur området er der dog den detalje, at man ikke har mobildækning – så hvis man bliver angrebet af en bjergpuma, må man håbe der er nogle i nærheden, der kan høre én – derfor må man ligesom også aftale hjemmefra hvor og hvornår vi mødtes.

Nå men vi kom frem til campingpladsen (som Mikael på umulig vis havde fået tilsnusket sig den sidste plads – som ovenikøbet var en af de bedre ifølge damen i telefonen), vi kom frem som de første, og fik sat vores nye telt op, som Tobias har været så venlig at give os. Vi havde heller ingen soveposer med herover, eller en luftmadras for den sags skyld, så det har vi også været ude og invisterer i  (men så har vi jo også lidt til overnattende gæster – hint hint!). Den såkaldt primitive campingplads indeholdte skam både strøm og egen bålplads med rist så man kunne grille, og med lækre toiletter med varmt vand og sæbe, samt papir til at tørre ens hænder i. Vi var så heldige at vores plads lå lige ved en “flod” (ja den hed altså et eller andet med river…), så vi byggede vores egen køletaske – dvs. en stofpose og et stykke reb og så kan øllene jo lige dumpes ned i det iskolde vand – skisme smart!

Efter vi havde drukket den første øl og de andre stadig ikke var dukket op, smed vi en seddel og kørte en tur ud i det blå. Tobias har heldigvis været her nogle gange så han viste lystigt vej, så vi kørte ned til Partington Cove, hvor der var en lille gå tur, så man kunne komme ned til vandet. Vandet er krystalblåt og man kan se både odder og søløver – Tobias fortalte han ført havde set en bedårende (mine ord – ikke hans) søelefant omme i bugtene. Mine fingre var helt hvide af at være krydset, men søelefanterne må vi altså have til gode. Det var et så fint sted og dejligt varm og solrigt, så udsigten var helt i top. Det var også virkelig lækkert at komme lidt væk fra byen og ud i den helt friske natur. Der ligger også en stor national park derude, som desværre var lukket pga. “The Big Shutdown”. En skæg lille fortælling går på, at der normalt sidder én mand på arbejde for at sælge billetter til parken, men nu hvor den er lukket sidder der 2 for at fortælle at der lukket – om det blot er et rygte, ved jeg ikke, meeeen jeg tror faktisk jeg køber den.

Tilbage til campingpladsen, hvor vores medcampister havde været forbi og smidt en post-it og en stak sandwich. Vi satte os og slappede lidt af i solen, drak et par øl og egentlig bare nødt livet. Vi var en smule usikre, hvor mange der faktisk ville dukke op i løbet af dagen, og grunden den manglende dækning kunne vi heller ikke rigtig komme i kontakt med nogle. Men mens vi sad og slikkede solskin kom der en bil kørende, og der kom én der ellers oprindelig havde sagt han ikke kom. Han er også dansker (og når man sidder på den anden side at verdenshavene betyder det slet ikke noget at man er fra Køge!), og havde taget sin amerikanske kæreste og deres søde datter med, der begejstret gik og sagde wow hele tiden til alting. Det var nogle rigtig  gæve mennesker, som jeg da håber vi støder ind i igen engang. Lidt senere dukkede Deepthy og hendes mand og to børn op (der der tidligere havde været forbi og smide sandwich). Deepthy er også en kollega, og hele familien er Indere. Jeg vil gerne indrømme, at jeg var en smule skeptisk overfor hele det her børne halløj, fordi mange af de indiske især drengebørn opfører sig udlideligt. De er møgforkælede og hysteriske, og forældrene gør dem en kæmpe bjørnetjeneste ved at sige Ja og Amen til alt (det siger man nok egnetlig ikke på indisk). Jeg blev gjort helt skamfuld, for Deepthy’s børn var smaddersøde og snaksaglige, og ville gerne lege og hjælpe med at lave mad. De snakkede også bedre engelsk end resten af os, men de går selvfølgelig også i amerikanske skoler.

Om aftenen sad vi egentlig bare og stirrede ind i bålet, og spiste vores nu grillede mad, mens kulden langsom kom snigende. Stjernehimlem var klar og øllene stadig kolde, så det var en rigtig hyggelig aften. Jeg fik snakket lidt med Deepthy (som jeg også har mødt tidligere), og hun fortalte om hende og hendes mands bryllup hvor de havde været 3000, og det havde varet i lidt over en måned! Altså jeg forstår simpelthen ikke hvordan de nogensinde får produceret noget i det land, med sådan nogle kæmpebryllupper. Men der må tilgengæld være gode penge og timer i at være bryllupsarrangør!

Da vi stod op af morgenen blev vi mødt af to begejstrede unger, der var vilde med at være på camping (deres første nat i telt nogensinde, var åbenbart en succes), og fælles foto blev taget inden familien Deepthy drog hjemad. Vi fik også pakket sammen, og kørte hjemad, men gjorde dog holdt på vejen ved noget, der hedder Andrew Molera State Park. Den er åbenbart opkaldt efter den første mand, der plantene artiskokker i Californien (i kan takke mig næste gang i deltager i Hvem vil være Millionær!). Der var en god gåtur ned til vandet, og med advarsel om bjergpumaer var jeg jo meget forventningsfuld. Igen blev jeg skuffet, ingen bjergløve til mig (hvilke jeg også bekræftede overfor en børnefamilie på tur – med børnenes skuffede udtryk, skulle jeg nok bare have ladet dem blive i troen…). Der var tilgengæld dejligt nede ved vandet, hvor en søløve betragtede os ligeså meget som vi betragtede den. En enelig surfer var også ude, men med en bølge hvert kvarter var det jo nok også heldig nok han var den eneste til at fange dem. Jeg blev naturligvis fanget af en af disse bølger og måtte gå tilbage med våde shorts – jaja. Tilbage til bilen, og retur mod Santa Cruz, hvor vi efter indtagelse af en burger fik smidt Tobias af.

Jeg glæder mig allerede til næste gang vi skal afsted. Der er vidst nok et sted deroppe, hvor man kan se søelefanternes unger omkring april. Derudover skulle der være nogle fantastiske vandfald lidt længere sydpå, som vi også må have til gode. Ihh hurra for natur – det er nu alligevel at foretrække frem for Outlet Malls og Walmart 🙂

Hov jeg glemte helt at nævne vores naboer, der kom lige efter os i en campingbus naturligvis. Konen sad i kørestol, så det var manden/sønnen – vi var lidt i tvivl, der ligesom fik sat alt i stand. Det var naturligvis både en fane med det amerikanske flag og halloweenpynt 😉 – skal der være fest, så lad der være fest!

Solskin og tanker herfra